HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

510 Torben Krogh cien s“. Den rent vokale del fremføres af „un venétien“ og „une venétienne“, der synger paa italiensk, endvidere af Scapin og „une musicienne“ samt kor. Paa den dan­ ske skueplads blev nu hele dette apparat, som man kan tænke sig, en del forenklet. Alt det sanglige overlod man til tjeneren og kammerpigen, der her er blevet omdøbt til Henrik og Pernille. De giver hver en vise til bedste, og navnlig er Pernilles sang: „En Ugle fordum Tid, som gammel var og grim“, bemærkelsesværdig, fordi der i orkesterakkompagnementet er benyttet et ejendomme­ ligt instrument, som i partituret kaldes en „Kuk kuk i F “. Med sin lille terts efterligner den paa en drastisk maade gøgens kukken .174 Mod slutningen af denne me­ get barokke scene bliver stykkets kom iske gamle, Mr. Bærhid, som han benævnes paa dansk, plyndret og ilde tilredt af nogle musikanter, en handling, der dog er rent komediespil, og som hører med i den snilde Henriks plan. Det hedder her i tekstbogen: „Der spilles en Arie, Fruentimmerne dantser, og idet de dantser, holder de P istoler for Næsen af Mr. Bærhid og af Henric“. Scenen foregaar ved nattetid, og som det sig hør og bør, bærer de optrædende, der kommer ind med lygter, skjulende kapper. D isse beklædningsgenstande maatte man leje. I oktober 1750 findes der saaledes en udgiftspost for „5 røde Kapper at leye til Serenaden “ .175 Den røde farve har sikkert taget sig godt ud i billedet, og det har u tvivl­ som t virket storartet, naar Leonora og Pernille kastede „deres Kapper til Side“ til største forbavselse for den forbløffede Msr. Bærhid. For øvrigt maatte man ogsaa leje pistolerne, og sandsynligvis lød der endda skud, for der findes nemlig endvidere en udgiftspost til krudt .170 Vi er nu kommet op til tiden umiddelbart før paaske, og først i marts bekendtgør aktørerne, at „de efter Al- lern. T illadelse i næste Uge hver Dag opfører Comoe-