HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

2 3 6 Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen Den 21. Juni 1897 kom Udvalgets Betænkning til Behandling i Borgerrepræsentationen. Udvalget mente, at Cykelkørsel ligesom anden Kørsel ifølge Politivedtægten og Overenskomsterne om Overtagel­ sen af Langelinie maatte være tilladt her. Om Cyk­ ling ned ad Bakken til Langeliniepavillonen var der nogen Uenighed, idet Udvalgets Flertal vilde tillade den, naar der blev anlagt en m idlertidig Cyklesti langs Kastelsgraven bag Pavillonen, mens Borgmester Borup vilde forbyde Cykling her. Ved Behandlingen i Magistraten havde Flertallet holdt med Borgmeste­ ren. Paa Borgerrepræsentationens Møde fulgte nu, som sædvanligvis, naar det drejede sig om Cyk­ listerne, en længere Diskussion med de kendte Argu­ menter. Borgmester Borup gentog sin Bemærkning fra den 2. Marts samme Aar i samme Forsamling om Cyklisternes Tyranni: „Borgmester Borup anbefalede Mindretallets Indstilling, skønt han vel vidste, at det er en meget farlig Ting at lægge sig ud med Cyk­ listerne, og at enhver, der siger det ringeste Ord imod dem, betragtes som en ren Vandal. D isse Mennesker skulle have Ret til alt mu ligt“, og der herskede, efter Borgmesterens Mening, en fuldstændig „Cyclerabies“. Resultatet blev, at Udvalgets F lertals Forslag blev vedtaget enstemmigt med 18 Stemmer, og at Kørselen altsaa blev tilladt446. De uensartede Politivedtægter for Landets forskel­ lige Egne og den megen Diskussion om Cykelkørslen indgav Cyklisterne den Tanke, at man burde have samme Regler for Cykelkørslen over hele Landet. I Tidens Løb blev der udført et stort Arbejde for denne Sag, et Arbejde, som dog kun fik meget ringe Resul« 6 ) Sst. 1897—98, S. 544—58. — C. 1897.311.1.