HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

2 2 2 Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen ved Indskrivning i Politiprotokollerne over mistænke­ lige Cyclister?“411. Spørgsmaalet om Lygter, som Politidirektør Eugen Petersen havde knyttet nært til den paatænkte Num­ merering, fandt Cyklisterne burde skilles fra denne, bl. a. fordi de nye Lygter med Numre paa maatte blive paa Størrelse med Droschelygter, hvad der ligesom selve Nummersystemet maatte bringe mange prak­ tiske Vanskeligheder med sig. For øvrigt var Menin­ gerne delte. Erfaringerne fra nordre Birk havde lært mange Cyklister, at Lygten var nødvendig, saa de fandt Forslaget om Lygteføring rimeligt og paakræ­ vet, mens andre fandt det ganske overflødigt i Byen, hvor Gadelygterne lyste. Men der var mange, der spurgte, hvorfor Vognene saa ikke ogsaa skulde føre Lygte. — At det visse Steder i Udlandet blev forlangt, at en Cykel, der blev trukket, skulde føre Lygte om Afte­ nen, syntes „Cyclen“ endnu i 1899 var helt van­ vittigt412. Forbudet mod Cyklekørsel paa Ridestierne var ikke populært blandt Cyklister. Det blev fremhævet fra mange Sider, at det dog var Cyklisterne, der betalte Ridestierne. „Aftenbladet“ benyttede Lejligheden til at lave Politik ud af Sagen med et Angreb paa Højre og Reaktionen, og en Indsender beskyldte Officererne, for hvis Skyld Ridestierne blev holdt, for at ville monopolisere disse413. Forslaget om Forbud mod Kørsel paa Købmager- gade blev mødt med en Del Uvilje hos Publikum. 411) Avisen 30. Juni 1895. 412 ) C. 1899.450.1. 413) 1. og 4.7.