HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_I h5

Københavnsk Cyklisme 1890— 1900 2 2 1 og Kanter, for og imod, med en Grundighed og en Rigdom paa Ideer og Forslag, som Cyklesporten aldrig nogen Sinde før havde givet Anledning til i en offentlig Diskussion. Det var især Spørgsmaalet om Nummerering, der satte Sindene i Bevægelse. Mange Fodgængere greb Tanken med Begejstring, mens den oprørte Cyk­ listerne, der fremførte alle tænkelige Argumenter mod den: Uretfærdigheden mod de mange lovlydige Cyklister for de faa hensynsløses Skyld, og alle de mange og store praktiske Vanskeligheder, dens Gen­ nemførelse vilde bringe med sig. En Cyklist angreb Nummereringen paa Lovens Grundlag og hævdede, at Borgerrepræsentationen ikke kunde paabyde Cyk­ listerne at føre Nummerplader: „Efter Lovgivningen har Politiet nemlig kun een Maade at skaffe sig at vide, hvem den Person er, som antræffes i en Ulov­ lighed, det er at spørge ham om Navn og B opæ l; nægter han at opgive det, eller opgiver han det galt, udsætter han sig for Anholdelse og Straf, men efter Loven har man kun dette Middel og intet andet“. Samme Indsender gør opmærksom paa, at man ikke ved Politivedtægt kan paalægge Cyklisterne at betale Nummeret: „det er en aarlig tilbagevendende Skat, man paalægger, og det kan kun ske ved Lov“410. Fra anden Side fremkom det spøgefulde Forslag, at hen­ synsløse Cyklister som Straf skulde kunne dømmes til at køre med et stort Nummer paa Bagskærmen i 8 eller 14 Dage — til Spot og Spe. Mange vilde anse det for en Haan mod Cyklisterne at lade dem køre med Nummer, og man spurgte: „Skal Hs. kgl. Høihed Prinds Christian og andre cyc- lende Medlemmer af Kongehuset ogsaa lyksaliggjøres 410) Nationaltidende 5. Juli 1895.