HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

38 Poul Johs. Jørgensen straffen, der var saa udbredt indenfor denne, kunde være effektiv overfor dem, der havde Formue at betale med, men overfor den Krim inalitet af en mere moderne Type, som naturligt opstod i Købstæderne med deres broget sammensatte Befolkning med mange løse og til­ vandrede, ofte næsten formueløse Elementer slog den ikke til. Endnu skal omtales Bestemmelserne i VI, 28—31. Den ældre m iddelalderlige Ret havde bortset fra den skaan- ske Birkeret kun beskæftiget sig meget lidt med Æ re­ fornærmelser, idet Straf kun var fastsat for den, der til Tinge sigtede en anden for Tyveri, hvormed dog andre lignende Sigtelser maa antages at være stillet i Klasse. Straffen var her Tremarkshøder, hvortil senere kom Æresstraf. Begrænsningen til Sigtelser fremsatte paa Tinge hang dels sammen med, at Ytringerne kun da kunde bevise, hvis Injurianten benægtede at have brugt dem, dels med, at man kun i saa Fald mente sikkert at kunne regne med, at de var fremsat i ærefornærmende Hensigt. De anførte Bestemmelser i Stadsretten gaar i flere Henseender videre. De lægger ikke Vægt paa, hvor de fornærmende Udtalelser er fremført, men tager dog Hensyn til det sidste af de om talte Momenter ved at ud­ sk ille de Tilfælde, hvor de var fremsat i Overilelse (Haste­ mod) eller Drukkenskab, og for disse at foreskrive en la ­ vere Straf af Tremarksbøder (VI, 28 ), medens Straffen ellers efter VI, 29 var Fyrremarksbøder, der endda over­ for den injurierede fordobledes. Denne Straf var tilsyn e­ ladende væsentlig højere end den ældre Rets Bod af tre Mark, men herved maatte tages Hensyn til, at den ikke var kombineret med den Æresstraf, der var blevet knyttet til den sidstnævnte Bod, og som efterhaanden blev en overmaade alvorlig Straf. Der tales i ingen af Stadsret­ tens heromhandlede Bestemmelser om, at Injurianten skulde være Mindremand eller en Løgner eller lign., og