HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Christoffer af Bayerns Stadsret af 14. Oktober 1443 senere Praksis viser ogsaa, at en Dom efter Stadsretten stadig ikke medførte Tab af Æren, hvoraf Følgen blev, at de højere Fyrretyvemarksbøder efter Stadsretten, mod hvad der vel fra først af var tilsigtet, blev anset for en lempeligere Straf end Tremarksbøderne. En særlig stren­ gere Straffebestemmelse for „onde“, d. v. s. løsagtige Kvinder, som talte usømmelige Ord mod nogen Danne­ mand eller Dannekvinde, indeholdes i VI, 31; de skulde sættes paa Kagen og hære Sten af Byen, d. v. s. lænkes til Skampælen og i et beskæmmende Optog med „Sta­ dens Stene“ hængende om Halsen i en Kæde følges ud af Byen af Bøddelen. Denne Straf, der i første Række var en beskæmmende Straf, indbefattede uden Tvivl Forvisning, derimod, som en Sammenligning med VI, 29 viser, ikke legemlig Revselse. Stadsrettens Bestemmelser om Ærefornærmelser49) med Undtagelse af VI, 30, der ikke er omtalt i det foregaaende, og som sammenhæn­ gende med den ældre Rets Bevissystem efterhaanden tabte sin Betydning, hører til dem, der i den senere Tid hyppigst ses anvendt i Praksis. V, 31 forudsætter, at de verdslige Straffe suppleredes af de kirkelige, der kunde ramme Handlinger, som ikke omfattedes af de første eller i hvert Fald ikke ud fra samme Synspunkter og i samme Udstrækning, hvad f. Eks. gjaldt om Hor og Jomfrukrænkelse. Stadsretten anerkender den kirkelige Straffemyndighed i Sager her­ om, men bestemmer, at hvis de skyldige efter at være lovligt forfulgt kom i Band og ikke skriftede og gjorde 49) Meget lignende Bestemmelser findes blandt Tillæggene til skaanske Birkeret (Schlyters Udgave Additamenta B ), hvor de dog utvivlsom t gaar tilbage til den københavnske Stadsret. Blandt for­ skellige andre Tillæg til Birkeretten, der forekommer i ældre Haandskrifter af denne (Schlyter Additamenta A), findes Bestem ­ melser, der er nærbeslægtede med VI, 31 og V, 18; hvorledes deres Forhold er til Stadsretten, tør jeg ikke afgøre.