HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Christoffer af Bayerns Stadsret af 14. Oktober 1443 kelt særlig Undtagelse, hvor Fængslingen maaske ikke er tænkt som Straf, men som Tvangsmiddel (V, 3). Og­ saa den arbitrære Fastsættelse af Straffen er opgivet, undtagen naar Bøder ikke blev betalte (VI, 10), men til Gengæld har Dødsstraffen faaet et stort Raaderum, saa- ledes ved Manddrab, grove Lemlæstelser, Brud paa Hus­ freden med T ilføjelse af Slag eller Saar, selv om ingen var blevet dræbt, ved Voldtægt, Forræderi og hvad der­ med stilledes i Klasse, samt ved forskellige Forbrydelser mod den offentlige Myndighed og Orden, som til Dels allerede tidligere er omtalt.48) Til Dødsstraffen var vistnok altid knyttet Fortabelse af Hovedlod, skønt det ikke altid udtrykkeligt siges, og denne Straf forekommer ogsaa undertiden som selvstæn­ dig Straf (V, 22, VI, 2) ligesom ogsaa andre Former af Konfiskation, men iøvrigt er det Bødestraffen, som ved Siden af L ivsstraffen spiller langt den største Rolle. Blev Bøderne ikke betalte, skulde vedkommende straffes (pligtes og pines) af Fogden og Borgmestre og Raad efter sin Brøde (VI, 10), og her kunde der rimeligvis blive Tale om Fængselsstraf, Forvisning og Legemsstraf (Kagstrygn ing), hvilken sidste Straf udtrykkeligt fore­ skrives som subsidiær Straf ved grove Ærefornærmelser mod uberygtede Personer, dog saaledes, at der som andet Alternativ nævnes, at den dømte løser sig fra Foged, Borgmestre og Raad, altsaa at han aftinger Sagen med dem (VI, 29 ). Det er den nysomtalte Regel i Forbindelse med den udstrakte Anvendelse af Dødsstraf, der giver Stadsretten af 1443 et efter Tidens Forhold moderne Præg sammenlignet med ældre middelalderlig Ret. Bøde­ 48) VI, 7, 11, 16, 17, 27 samt V, 9, 10, 11, 12, 21 og 38. Hertil kan endnu føjes V, 31, hvorom nærmere nedenfor i Teksten, VI, 23 og 24 (Overfald paa Vægterne, medens de var i Funktion, og om­ vendt Vægteres Misbrug af deres Stilling ved at slaa sagesløse Personer).