HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

404 Paul J. Reiter mærkeligste Steder, midt inde i en Passage, anbringer han ganske umotiveret et Udraabstegn. Spørgsmaalstegn forékommer, hvor man venter et Punktum ; lange Sæt­ ningsophobninger optræder uden et eneste Tegn, og pludselig ødsler han med Kommaer, Kolon og Semiko­ lon. Man faar det Indtryk, at Tegnene ganske som de store Bogstaver anvendes som ren Dekoration i Texten og ikke for at give denne Mening. Det hele er i Sandhed et højst personligt Dokument. Straks i Fortalen faar man at vide, hvor meget denne store Ildebrand har betydet i hans Liv: Længe har han med største Længsel ventet, at en af hans Landsmænd skulde skrive en sam let Beretning om den, men da han er blevet skuffet i sin Forhaabning, og da der nu er for­ løbet hele 56 Aar siden Begivenheden, vil han selv gaa i Lag hermed. Vi faar saa at vide, at den gamle Chirur- gus, der — som nævnt — Livet igennem har været sy­ geligt angst for Ild og Lys, først og fremmest har taget sig for at moralisere og formane den „nedrige Stand“ paa det alvorligste til Forsigtighed. Det er ham nemlig en bekendt Sag, at T jenestefolk omgaas mere med Ild og Lys end deres Herskaber. Derfor opfordrer han alle saa- danne til flittigt og eftertænksomt at læse hans Historie, saa de maa „bekomme største afskye og Gruelse“ for skødesløs Omgang med Ild. Og herved haaber han saa at naa, at „Vores Allernaadigste Kongl. Residenze-Stad“ vilde blive skaanet for lignende græsselige Ildsvaader i Fremtiden. For øvrigt kan ogsaa de Fornemme og de Lærde have Nytte af hans Bog, idet de derved „med Forundring see og erkiende, Vor Herres den store Guds Tugtes-R iis, ja Tugtes Sværd bedere at sige“, der dengang ramte alle uden Standsforskel. Vi faar endvidere at vide, at han nedlader sig til at skrive paa Dansk for Almuens Skyld, skønt det er ham