HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Carl Friedrich Reiser 4 0 5 en større Fornøjelse at skrive og tale Tysk, som han med Selvfølelse betror Læseren, at han kender efter Reg­ lerne. Tysk er hans Modersmaal, da Faderen er Meck- lenborger, der har studeret i Rostock, og Moderen er Hol­ stener. Og hvis han ikke havde lært det tyske Sprog, vilde han være blevet „den største Ignorant og Empiricus, Stymper og Dosmer“ i sin Anatomi og Kirurgi, for hvoi findes der inden for hans fornemme Fag Bøger paa Dansk heroin? Han gør dernæst i Fortalen til Andenudgaven op med sine spøgefulde Plageaander. Han opfordrer dem til al afstaa fra „at være giftige Spinner, som ey andet giør end suer Gift af de sødeste og uskyldigste Blomster“. Og her svinger han sig hastigt op i en barok religiøs- gam meltestamentlig Pathos og sammenligner sig med Profe­ ten Elisa, der ogsaa blev bespottet af nogle „unge Grøn­ skoldninger og Snushaner“, mens Herren, den store Je- hova, forsvarede ham og lod Bjørne komme ud af Sko­ ven, som „sønderreve 42 Drengebørn i Tallet, dem a lle­ sammen i mange stykker“. Disse formastelige, som tør understaa sig i at bespotte Guds hellige Ord, frygter at gaa i Kirke, fordi de „befrygter at Gvølfterne og Vølv- ningerne maatte falde dem paa Hovederne“. Han titu ­ lerer dem „rette Øgle-Unger“, der ganske vist har deres Borgerskab i det brændende Helvede hos deres Fæare, de øverste Djævle. De har begaaet Synd mod selve Hel- ligaanden og er værre end „een grov Tyv, og den aller- groveste Hore“ o.s.v. I Andenudgaven indleder han endda Fortalen med at bringe et Hyldestvers og et „ærefuld-Berøinmelse-Brev“, fra Brevskriverens Side tydeligvis ironisk ment. Men Rei­ ser fattede ikke den Slags Ting. Hvad hans Plageaander angaar, giver han dem først for Alvor det glatte Lag i Fortalen til Livs-, Levneds- og Forfølgelseshistorien. Han driver her sin Pathos saa vidt,