HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Carl Friedrich Reiser 4 0 3 Og omstændelig var denne Beretning, omend ikke helt saa „accurat“, som Forfatteren selv mener det. I dette lille Skrift udfolder den gamle, sære Herre sin Person­ lighed uden Reserve; han lægger hele sin Sjæl heri; Il­ debranden havde givet ham en livsvarig sjælelig Pyro- fobi1), og med dyb Rystelse og Skræk havde han Gang paa Gang set, hvordan unge Mennesker, og gamle fol­ den Sags Skyld med, omgikkes Ild og Lys med den stør­ ste Letsindighed; forbavsende tit var Lykken bedre end Forstanden, men Gang paa Gang havde han dog oplevet at se det gaa galt. Den omtalte Raadhusbrand 1749 var et Exempel herpaa. En anden Gang røg der — som han malende skildrer det i Livs-, Levneds- og Forfølgelses- historien — nogle Krudttønder i Luften ved en Køb- mands Uforsigtighed med Lys og spolerede en Mængde Huse i Nabolaget, samt skamferede den arme Købmand for længere Tid, om end han kom fra det med Livet. Og medens han tager sig god Tid til i utallige Detailler at skildre den frygtelige Ilds hærgende Vej, udfolder han sig med Moraliseren, gudelige Betragtninger og en Mængde anekdotiske Afstikkere til andre Emner. Stilen er højtidelig og uden Humor, men ofte saa me­ get mere ufrivillig kom isk i al sin Højttraven. Sproget er et forfærdeligt barokt, knudret Rokokodansk, iblan­ det Holstenismer, samt ind imellem lidt Fransk og La­ tin, som han altid ostentativt fremhæver for at under­ strege sin enestaaende Bevandrethed i Sprogene. Stave- maaden er — ogsaa afset fra, at Tidens Regler var m in ­ dre strenge end senere — præget af en suveræn Foragi for al Regel og Konsekvens. Store Bogstaver bruger han ganske vilkaarligt, naar han synes, de pynter, og der trænges til Afvexling paa en lidt kedsommelig Side, og endnu mere forbavsende er hans Tegnsætning. Paa de *) P yrofobi: Det lægelige Udtryk for sygelig, tvangsmæssig Angst for Ild.