HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Franske Emigranter i København 3 5 9 En Udsigt over disse Franskmænds borgerlige Leve­ veje, naturaliserede som de efterhaanden blev, vil vise, at Militæret og Rangspersonerne nu er i Flertal, Haand- værkerne derimod stærkt aftagende. Parykmagernes Rol­ le, som før havde været saa betydelig, er nu væsentlig udspillet; P iskeparykkerne gav ikke saa megen Fortje­ neste som de store Allongeparykker, og i Aarhundredets sidste Aartier begyndte man at gaa med „eget Haar“. Blandt Haandværkerne er egentlig kun Juvelererne og Urmagerne repræsenterede; dog maa her ikke glemmes Dekorationsmaleren Baru'él, hvis Efterkommere i Gene­ rationer har virket som franske Sproglærere. Nogle fran­ ske Sprogmestre og Skoleholdere kan endnu noteres, der­ imod kun en eneste fransk Kok, Hecquet, som var knyt­ tet til Hoffet som Mundkok. Paa dette Punkt er saaledes en betydelig Tilbagegang fra Aarhundredets Begyndelse. Af Handelsfolk i større Stil er der nogle faa, saaledes Paul Peschier fra Genève, der blev indkaldt af de Co- ninck 1766, en af sit Lands rigeste Mænd. To „Fabriqueu- rer“ nævnes: Clément, nedstammende fra en af Chri­ stian V’s Hofvioloner, og Clajus, begge Kattunfabrikan- ter. For adskillige andre Franskmænd, som i de nærmest foregaaende Aar havde forsøgt Fabriksdrift med Rege­ ringens Understøttelse — Frontín, Maillot, Poliard, var det gaaet skævt. I civile Embedsstillinger har tre fundet Plads, nem lig foruden ovennævnte Over-Brandmajor Mazar de la Garde, Materialforvalter og Bygningskom­ missær Dajon og „Ober Vey-Inspecteur“ Marmilod, der har Fortjenesten af at have bygget Vejene København — Roskilde og Hørsholm — Fredensborg. Selv om denne Opgørelse maa tages med et vist For­ behold, staar det dog fast, at den franske Kreds i Hoved­ staden i Forhold til dennes ca. 80.000 Indbyggere er ret forsvindende omkring 1775. Tager vi nu Vejviseren ved Aarhundredets Forløb for os, vil vi kunne konstatere, at de franske Navne er ble