HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5
3 5 8 Julius Clausen trent 40 selvstændige Skatteborgere af ren fransk Af stamning; med Fam ilie antagelig repræsenterende hen- imod halvandet Hundrede Personer. Dette vil altsaa sige, at i Løbet af knapt hundrede Aar kan en Nedgang paa ca. 50 pCt. konstateres, eller at Kolonien omkring 1775 er svundet ind til Halvdelen af, hvad den var paa Kul m inationspunktet omkring 1690. Mourier siger jo, at Me nighedens Tal aldrig har oversteget 300. Flere af Navnene i de første Vejvisere er os velkendte. Vi træffer de store Indkaldte som Saly, Jardin, Reverdil. Desuden de Fontenay, Desmerciéres, Mazar. Andre mø der vi for første Gang som Brygger Bonfils, Urmager Charlo, Juvelerer Fistaine. Med Interesse standser vi ved Navnene Calmette og de Coninck. Strengt taget hører de ikke ind i denne Sammenhæng, da de er Nederlændere; men af huguenottisk A fstamning slutter de sig til den fransk-reformerte Menighed. Charles Franc. Bosc de la Calmette kom hertil som hollandsk Gesandt. I Vejviseren 1771 er hans ældste Søn Charles Louis noteret som Rit mester; han endte som Overceremonimester. Ved Aar- hundredets Udgang er den yngre Pierre An toine avan ceret til Kammerherre og Amtmand og har købt Jorde gods paa Møen (L iselund ), hvor Slægten nu fæster Bo. — Fredéric de Coninck, født i Haag af borgerlig huguenot tisk Slægt, kom til København 1762. I den første Vejviser opgives han slet og ret som Agent, boede „Ved Stran den“, men 25 Aar efter er den driftige Handelsmand, hvis Goddædighed mod den franske Menighed var over ordentlig stor i hans Velmagtsdage, og i hvis ældste Raad baade han og hans Søn sad i mange Aar, bleven Ejer af Dronninggaard og bærer nu Etatsraadstitlen. Paa hans Kontor fandt hans Slægtning Alex. Philippe de Dom- pierre de Jonquiéres, ligeledes a f huguenottisk Slægt, en Plads, da han 1798 var flygtet for Revolutionen i Holland. Ogsaa han blev en af Støttepillerne for den fransk-reformerte Menighed.
Made with FlippingBook