HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

3 6 0 Julius Clausen ven flere — nu 75 mod 40 ca. 25 Aar forud. Aarsagen hertil er ikke alene den, at Vejviserens Redaktion nu er omhyggeligere med at faa de flest mulige af Hovedsta­ dens Beboere med i Bogen; men maa navnlig søges i, at virkelig en Række ny franske Navne er kommen til og har taget Bopæl i København. Bobé i sin ovennævnte Afhandling angiver 35, hvoraf henved to Tredjedele har været Fam iliefædre. Det er Revolu tions-Emigran terne fra 1792 og nærmest følgende Aar, overvejende af adelig Slægt, som undflyer de uudholdelige Tilstande i deres Fædreland. Det er ikke — som tidligere — religiøse, men politiske Forhold, som jager dem af Sted. De spredes rundt om i Europa, og en lille Del finder ogsaa Vej til København. Adskillige forlader atter Landet, da Stormen er drevet over. Men endnu kan blandt dette Hold Emi­ granter nævnes Slægter, der fandt blivende Sted i Dan­ mark, og hvis Navne er bevaret til vore Dage, saaledes: d ’Auchamp, Gamet, Jonquiéres, No rmand de Bretteville, Pio (egti. P iou ), de Plane, Séréne d ’Acqueria, Thierry. Aubertin, Ponsaing, Saint-Aubain, Teytaud, de Place, Beaiwais, Mouvielle, Gandil, Garrigues, Dornonville de la Cour, Grandjean, Lavigne, le Dous, Petitgas, Verdier m. flere andre Familier, der kom til København i for­ skellige Perioder, har ogsaa gennem Generationer fortsat deres Eksistens her i Landet.17) Men om alle disse gælder, at de ikke staar i noget For­ hold til den oprindelige franske Koloni; ejheller er de alle reformerte. I denne Oversigt over de oprindelig franske Emigranter betyder de m indre, fordi de optræder isoleret, og endnu hurtigere end den fransk-reformerte Koloni i København falder sammen med den hjemlige Befolkning.

17) Om B onfils, Kalkfabrikanter, se Hist. Medd. 3. Rk., VI, S. 90, 102 .