HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5
6 Poul Johs. Jørgensen den Tid af over 100 Aar, i hvilken Staden endnu havde Biskoppen til Herre, og ej heller nogen fra Byens egne Myndigheder udgaaet Forordning eller Vedtægt. I en længere Periode af det 14. Aarhundrede var Kø benhavn iøvrigt unddraget Biskoppens Herredømme. Fra 1329 til 1341 stod Høvedsmændene paa Københavns Slot i hvert Fald ikke under ham, men under Grev Johan af Holsten, der havde Sjælland i Pant, og under hele Val demar Atterdags Regering fra 1341 af var Slottet og Staden af Bispen overladt til Kongen og vendte først 1375 tilbage til B ispestolen. I denne Periode, i hvert Fald i Størstedelen af den, var det Kongen, der raadede for dens Forhold, men selv bortset herfra kunde der meget vel trods Bispens Herredømme blive Plads for Privilegier meddelte den af Kongen. Bispen kunde nem lig ikke til sige Borgerne Rettigheder under deres Ophold udenfor hans eget Omraade. Han kunde f. Eks. nok fritage dem for at betale Told til ham selv i København,7) men ikke indrømme dem alm indelig Toldfrihed i Riget, og det er ikke engang givet, at Kongen var udelukket fra enhver Magtudøvelse i Staden selv, f. Eks. ved Opkrævning af ekstraordinære Skatter, som Kirkens Besiddelser paa denne Tid ikke var fritaget for. For Købstædernes Ved kommende blev der vel især Tale om saadan Beskatning i Form af ekstraordinære Toldafgifter, og der haves ogsaa et kongeligt Privilegium af 13. Maj 1319,8) hvorved Kon gen fritager Københavns Borgere for at betale den nye Told, som indtil da var paalagt, og herved forudsætter, 7) Eksempler herpaa findes i Privilegierne af 1275 og 1280. Og saa Bestemm elsen i det førstnævnte Privilegium , jfr. Stadsret 1294 Kap. 104, om, at Skibe, der strandede i Stadens allernærmeste Om egn, ikke skulde regnes for Vrag, hører herhen. Naar Bispen i For liget af 1254 § 17 fritager Borgerne for at betale Ølgæld i Skanør, maa den beskattede V irksomhed antages at have været drevet paa Bispens Grund. 8) Kbhvn. Diplom . I, 66.
Made with FlippingBook