HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Christoffer af Bayerns Stadsret af 14. Oktober 1443

5

synes Roskildebispen vel ikke at have taget udpræget Standpunkt mod Kongen, men Borgerskabet i Køben­ havn kan dog ses at have nærmet sig denne,5a) vel for at udnytte et Modsætningsforhold mellem ham og B i­ skoppen, og dette har afsat tydelige Spor i Stadsretten, der i langt højere Grad end Forliget af 1254 søger at værne om Biskoppens Herredømme over Byen. Særlig Kap. 29 ff. indeholder et Antal hertil sigtende vidtgaa- ende Bestemmelser, der i Forbindelse med, at Stadsretten i det hele bærer Præg af, at kirkelig Indflydelse har gjort sig gældende ved Affattelsen, giver den en ejen ­ dommelig Karakter, hvorved den stærkt adskiller sig fra andre samtidige danske Stadsretter. Noget Fremskridt for Borgerskabet i Retning af Selvstyre betød den afgjort ikke, og ganske særlig ikke i den Form, hvori den fore­ ligger i Roskildebispens Jordebog, men som ovenfor an ­ tydet er det muligt, at Virkeligheden ikke i eet og alt har svaret til Bogstaven. II. Efter Udstedelsen af Stadsretten af 1294 og de Begi­ venheder, som fu lgte efter, hører man saa godt som intet om Biskoppens Forhold til det københavnske Raad og Borgerskab. Bortset fra et Brev af 13. Marts 1303,6) ved hvilket Biskop Oluf gentog en af hans Forgænger i 1292 truffet Bestemmelse om, at alle Skøder og Kontrakter, som blev indgaaet for, og alle Retssager, som blev afgjort af Tinget eller Raadet, skulde indføres i en Bog, kendes der ikke en eneste Forordning eller et eneste Privilegium for København, udstedt af Roskildebispen gennem hele 5a) Dette fremgaar tydeligt af et Kongebrev af 7. Juni 1294 (Kbhvn. Diplom . I, 60), der dog er nogle Maaneder yngre end Stadsrettens. 6) Kbhvn. Diplom . I, 65, jfr. 32 med det urigtige Aarstal 1295; Diplom. Dan 2. Rk. V Nr. 244, jfr. IV Nr. 69.