HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

1 8 0 L. P. Fabricius Biskoppen i Roskilde at oprette Universitetet.53) Disse Planer blev som bekendt først virkeliggjort et halvt Aar- hundrede senere, men vi kender ikke Grunden til, at Kong Erik lod dem falde. Det er tænkeligt, at den pave­ lige Bestemmelse om, at der ikke maatte undervises i Theologi, har svækket Interessen. Utænkeligt er det h el­ ler ikke, at Kravet om T ilknytn ing til en Domkirke har krydset Eriks Planer om at gøre den nye Kongestad til Universitetsstad og har bevirket, at Sagen er henlagt. Sikkert er det, at først den 19. Juni 1475 udstedes den Pavebulle,54) hvorpaa Københavns Universitets Opret­ telse hviler. Som allerede fortalt optraadte Roskildes Biskop med ganske betydelig Kraft lige over for Kronen, selv om han maatte trække det korteste Straa i Kampen. Ogsaa Kø­ benhavns første Prælat i Aarhundredets Midte var en betydelig Skikkelse. Det er Dekanen ved Vor Frue Kirke Dr. juris Knud Mi kkel sen. 55) Han var en velstuderet Mand, der ved Universitetet i Erfurt ikke blot erhvervede Graden Dr. juris utriusqve, men ogsaa var Un iversitets­ rektor 1434— 35. Da synes han allerede at have været brugt i det politiske Liv, og 1440 møder vi ham i Køben­ havns ledende Embede, og han anvendes sammen med højt betroede Rigsraader i diplomatiske Forhandlinger med England,56) og han faar endogsaa Sæde i Rigsraa- det, i hvilken Egenskab han er med i Bergen for at ud­ stede Forbindelsesbrevet mellem Danmark og Norge.57) I 1453 blev han Biskop i Viborg, og hans Lærdom i Jura satte sig Frugt i hans Glosser til Jydske Lov og hans 53 ) Sst. Nr. 1303, 1304. 54 ) Sst. Nr. 2652. 55) H. F. Rørdam: Københavns Kirker og Klostre. 99— 101. 56) Hans Knudsen: D iplom atarium Christierni Prim i. 8. BT) Sst. 30.