HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5
Det kirkelige Liv for 500 Aar siden 1 8 1 „Om Kirkens Doms Lov og om hendes Fremgang“. Efter hans Afgang til Viborg synes Dekanatet at have staaet ledigt i en Aarrække. Det øvrige Præsteskab i Perioden synes ikke at have indskrevet deres Navne i Historien. Var det for Byen København en vis Uklarhedens Tid, fordi det endnu ikke var endelig afgjort, hvem der skulde være dens Herskab, saa var Stillingen i den store kirkelige Verden ikke mindre urolig. Dog har vi ikke bestemte Vidnesbyrd om, hvorvidt Dønninger af disse Stridigheder er naaet til Byens Gejstlighed og gennem den til Borgerskabet. Over hele Kristenheden gik der i disse første Aartier en mægtig Bølge af Uro, fordi mange forstod, at Kirken trængte til en „Re forma ti on paa Hoved og Lemme r Lige fra Pavestolen til Landsbypræsten var Kirken ble vet verdsliggjort, saa der maatte gribes ind. Derfor øn skedes der indkaldt til et alm indeligt Koncilium, som ogsaa skulde have Myndighed over Paven, og man saa nærmest Redningen i at lægge al Myndighed klarere i Bispernes Hænder. Men de første Forsøg førte kun til, at Kirken blev sprængt med to Paver, og da et Koncilium i Pisa i 1409 afsætter de to og vælger en ny, bliver Re sultatet blot, at nu har man tre Paver! Til denne Splid kom den voldsomme reformatoriske Bevægelse, Johan Huss havde rejst i Böhmen, en Bevægelse, hvis Bølge slag sikkert i alle Tilfælde den farende Del af Køben havns Befolkning havde mærket paa Rejser i Tyskland. To danske Biskopper var med paa det Kirkemøde i Kon stanz, der holdtes i Aarene 1414— 18, og som 1415 lod Huss brænde som Kætter. Den gamle, djærve, danske Johannes Skondel ev fra Slesvig havde trods sin ærefulde Fortid nu mindre Betydning, men den meget yngre Peder Ly kke , der dengang var Biskop i Ribe og siden i
Made with FlippingBook