HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Det kirkelige Liv for 500 Aar siden 1 7 9 skopperne i Rigsraadet styrede den indtil videre. Da valgtes den afdøde Biskops Brodersøn Jens Anders en Lodehat, der allerede var Kongens Kansler, til E fterføl­ ger, og hans nære T ilknytn ing til Kongen gjorde hans Stilling saa svag, at han Aaret efter maatte se Kongen tage Staden og Slottet i Besiddelse uden at kunne gøre mere end afmægtige Forsøg paa at genvinde Bispesædets værdifulde Besiddelse. Da han døde i 1431, tiltraadte Jens Pedersen Jern­ skæg Embedet, og han stod ubunden af Kongen og traadte straks i Modsætning til ham; han var virksomt med ved Kongens A fsættelse i 1439 og var med til at vælge Christoffer af Bayern til Efterfølger. Nu mødte han atter med Roskildestolens gamle Krav, men det ene­ ste, han opnaaede, var et tilsyneladende aldrig opfyldt Løfte om, at Spørgsmaalet skulde underkastes en lov­ formelig Rettergang. Men han glemte ikke Kravet. Da Kong Christoffer døde, gav Roskildebispen kun den nye Kong Christian sin Stemme paa den udtrykkelige Betin­ gelse, at København skulde tilbagegives;51) dog maatte han nu som sekundært Vilkaar sætte, at Staden kunde ombyttes med Møn — og denne Udvej valgte Kongen, saa København forblev i Kongens Magt. Biskoppen døde allerede samme Aar, 1448. Vi kan ikke se, om de Planer, som Kong Erik syslede med, angaaende Oprettelsen af et Universitet i Danmark, omfattede Ønsket om, at det skulde have til Huse i Kø­ benhavn. I 1419 havde han opnaaet Pavens Bevilling,52) men her tales om en af Domk i rke rne som Sæde for det, og i samme Retning gaar det Pavebrev, som et halvt Aar senere paalægger Ærkebiskoppen i Lund Peder Lykke og 51) Danske Magazin. 4. R. 2. B. 64, 67. 52) Acta Pontificum . Nr. 1279.