HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5
Det kirkelige Liv for 500 Aar siden 1 7 9 skopperne i Rigsraadet styrede den indtil videre. Da valgtes den afdøde Biskops Brodersøn Jens Anders en Lodehat, der allerede var Kongens Kansler, til E fterføl ger, og hans nære T ilknytn ing til Kongen gjorde hans Stilling saa svag, at han Aaret efter maatte se Kongen tage Staden og Slottet i Besiddelse uden at kunne gøre mere end afmægtige Forsøg paa at genvinde Bispesædets værdifulde Besiddelse. Da han døde i 1431, tiltraadte Jens Pedersen Jern skæg Embedet, og han stod ubunden af Kongen og traadte straks i Modsætning til ham; han var virksomt med ved Kongens A fsættelse i 1439 og var med til at vælge Christoffer af Bayern til Efterfølger. Nu mødte han atter med Roskildestolens gamle Krav, men det ene ste, han opnaaede, var et tilsyneladende aldrig opfyldt Løfte om, at Spørgsmaalet skulde underkastes en lov formelig Rettergang. Men han glemte ikke Kravet. Da Kong Christoffer døde, gav Roskildebispen kun den nye Kong Christian sin Stemme paa den udtrykkelige Betin gelse, at København skulde tilbagegives;51) dog maatte han nu som sekundært Vilkaar sætte, at Staden kunde ombyttes med Møn — og denne Udvej valgte Kongen, saa København forblev i Kongens Magt. Biskoppen døde allerede samme Aar, 1448. Vi kan ikke se, om de Planer, som Kong Erik syslede med, angaaende Oprettelsen af et Universitet i Danmark, omfattede Ønsket om, at det skulde have til Huse i Kø benhavn. I 1419 havde han opnaaet Pavens Bevilling,52) men her tales om en af Domk i rke rne som Sæde for det, og i samme Retning gaar det Pavebrev, som et halvt Aar senere paalægger Ærkebiskoppen i Lund Peder Lykke og 51) Danske Magazin. 4. R. 2. B. 64, 67. 52) Acta Pontificum . Nr. 1279.
Made with FlippingBook