HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

Det nyere Frederiksdal 131 kring 200 Rdl. ved en Bruttoindtægt paa ca. 1000 Rdl. Schulin var en Mand, som nok skulde vide at faa et Foretagende til at svare Regning. Efter hans Død fortsatte hans Enke Driften af Jor­ den efter sin Mands Mønster, ligesom hun i øvrigt paa alle Omraader saa vidt muligt søgte at lade alt forblive, som det hidtil havde været. Ogsaa i hendes Tid synes Gaardens Drift nogenlunde at have været i økonomisk Balance trods de store Udgifter, særlig til Haven, ca. 7— 800 Rdl. om Aaret.174) En Forandring indtraadte dog, idet Christian Lang som Forvalter afløstes af Christian Springer, der nu i en Snes Aar sad i denne Stilling med eget Hus og en Pengeløn paa 150 Rdl.175) Som det vil fremgaa af det foregaaende, dyrkede Schu­ lin alle Gaardens tre Marker, idet det for Virum Vangs Vedkommende dog kun drejede sig om en Del af denne Mark. Hvad Ladegaardsvangen angaar, bar den for øv­ rigt efter 1750 sit Navn med Urette, eftersom den der­ værende gamle Stald blev nedrevet det nævnte Aar og 8 Fag deraf anvendt andet Steds,176) medens 22 Fag af det gamle Hus solgtes ved Auktion for 36 Rdl. 4 Mark.177) Af de to oprindelige Huse stod herefter alene Laden til­ bage. Der er senere heller ikke mere Tale om Ladegaar- den, men kun om „Ladegaardshuset“.178) Den Del af Virum Vang, som dreves fra Gaarden, var det A fsnit af denne Mark, som laa Nord for Spurveskjul mellem denne Skov og Virum By. Det Stykke af Virum Vang, som laa Øst for Spurveskjul, beholdt Bønderne i Virum derimod i Leje, og det samme gjaldt de Frede- 174) Hovedregnskaber 1750—69. 175) Grevinde C. M. Schulins Regnskabsbog, passim ; diverse Kvitteringer i Regnskaberne. 17«) Se S. 118 og S. 139.

177) Hovedregnskaber 1750, p. 2. i™) Hovedregnskab 1760, p. 15.