HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_VI h5

1 3 2 Jean Anker riksdal tilhørende Agre, som laa i Virum Bys Marker.179) Hermed var fastholdt den langt tilhage i Tiden gaaende Separation af Frederiksdals Agerland i to forskellige Omraader, som efterhaanden førte til deres endelige Ad­ skillelse. I Marken Øst for Spurveskjul opstod nemlig Begyndelsen til Hummeltofte, idet den københavnske Brygger Peder Gøe i 1745 af Schulin fik Fæstebrev paa et Stykke Jord, der var 150 Alen langt og 100 Alen bredt og beliggende „i Humle Haven Østen for Spurre Sk iu l“, hvor det tillodes ham at bygge Hus og indrette Have, ligesom han skulde „nyde frie Vej og Kiørsel fra Spurre Skiuls Huus langs Stengierdet“.180) I 1758 overtog Am ts­ forvalter Malte Bruun det Lyststed, Peder Gøe havde opført, med tilhørende Have og Pladser. Grunden og Bygningerne laa vel paa Hovedgaardens Jord, men som nævnt i den Del, der dreves i Fællig med de Virum Bøn­ ders Vang, „hvilke Bønder haver bemeldte Hum le-Hau- ges Jorder i Leye for aarlig A fgift“.181) I 1762 fornyedes Kontrakten med samtlige Virums Bymænd om Lejen af „de Mark-Jorder uden for Spurreskyls Steen-Giærde og imellem Virums Marker, med tilliggende Engbund ... som de til bemeldte W irums Bymænd hid til ... udi Leye haver været overladte“. Konditionerne var de samme som tidligere, nem lig at Bønderne skulde svare en aarlig Afgift paa 15 Rdl. 2 Mark af Jorden.182) Selve Lyststedet fik Kaptajn Thomas de Malleville Fæstebrev paa 1764.183) Efter Grevinde Schulins Død bortfæstede hendes Søn, 179) Hovedregnskaber 1744 f. 1 8 0 ) Fæstebrev dat. 6. Oktober 1745 (Fæstebrevene anf. i Note 120 ). 181) Fæstebrev dat. 12. Juli 1758 (s. St.). 1 8 2 ) Kontrakt dat. 17. September 1762 (s. St.). A fgiften var efterhaanden nedsat til dette Beløb mod tidligere 20 Rdl. aarlig, fordi Peder Gøes Grund og et andet lille Jordstykke var gaaet fra. 183) Fæstebrev dat. 19. Juli 1764 (s. St.).