HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5
STATSKUP ELLER ABDIKATION? ET BIDRAG TIL FREDERIK VIFs HISTORIE OG KARAKTERISTIK. Af FLEMMING DAHL. D et var ikke blot i Angst for det store Ansvar, der med Kongepurpuret var blevet lagt paa Frederik VIFs Skuldre, at han efter sin Fader Christian VIIFs Død den 20. Januar 1848 afæskede Geheimestatsraadet en Betænkning 0111 , hvorvidt visse Klasser af Sager ikke helt kunde unddrages ham og afgøres af Statsraadet alene, under Forsæde af en Minister. Bag denne Optræ den laa i lige saa høj Grad hans medfødte Ladhed og Indolens, som han ikke gjorde noget alvorligt for at be kæmpe. Kongen ønskede utvivlsomt fra første Færd at give sig saa lidt af med Styrelsen som muligt. I denne Retning peger hans Ytring til Orla Lehmann ved en P ri vataudiens den 4. Marts 1848, „at naar vi først havde Konstitutionen, saa fik vi jo ansvarlige Ministre; for dem kunde det jo blive surt nok, men baade vi og han fik saa mere Frihed“.1) Med Basis i en udførlig utrykt A fhandling med fuldstændige K ildehenvisninger om Frederik VII og hans Kreds (1921) offen t liggjorde jeg 15. Juni 1927 i „Frem“ Nr. 37, S. 321—28, en mere populær Skildring af Kongen. Ogsaa nærværende Artikel bygger paa den utrykte Afhandling, men der er taget Hensyn til, hvad senere er fremkommet om samme Æmne. !) „Af Orla Lehmanns Papirer“ (1903), S. 105.
39
Made with FlippingBook