HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

5 9 0 Flemm ing Dahl Denne Udtalelse falder godt i Traad med hans, den 22. Marts s. A. fremsatte, Bebudelse af, at han derefter kun vilde give Møde i Statsraadet efter Indbydelse af dettes Præsident. Frederik VII vilde under hele sin Re­ geringstid (20. Januar 1848— 15. November 1863) til daglig først og fremmest have Fred. Derfor foretrak han sit Otium med dets sysselsatte Lediggang — Fiskeri, Jagt, Selskabelighed o. lign. — paa sine Slotte fremfor Opholdet paa Christiansborg i Regeringens Midte. Og derfor var han, der i Almindelighed var let at vinde, som Regel tilbøjelig til at rette sig efter de Kræfter, der i det givne Øjeblik stod stærkest og snarest truede med at forstyrre hans Cirkler. Fred, Rolighed vilde han „have til det sidste“. Dette Forhold blev i høj Grad bestemmende for Frede­ rik VII’s Stilling til de skiftende Ministres Politik . Da C. A. B luhm e’s Helstatsprogram, saaledes som det frem- traadte i Kundgørelsen af 28. Januar 1852 om Nyordn in­ gen af det danske Monarki, syntes mest egnet til at h id ­ føre et godt Forhold til de konservative Stormagter Prøjsen, Østrig og Rusland, der dengang spillede Før­ steviolinerne i den europæiske Koncert, fulgte Kongen det. Men da Bevægelsen imod Helstatspolitikken her­ hjemme senerehen blev voldsommere og voldsommere, maatte han for at faa Fred indadtil støtte sig til C. C. Halls Folkeyndest og slutte sig til den nationalliberale Politik. Naar Kong Frederik ikke til daglig følte nogen særlig Trang til at gribe ind i Regeringens Førelse, har det uden Tvivl ogsaa staaet i Forbindelse med Kongens egen Følelse af, at han ikke havde Ævner søm Statsmand. Allerede fra 1841 havde han været Medlem af Geheime- statsraadet, men han havde ikke formaaet at gøre sig gældende i denne Forsam ling. I det uhyggelige Stats- raadsmøde, der holdtes umiddelbart efter Christian VIIFs