HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

5 8 8 R. Berg D. G. Monrad, H. P. Frederiksen, T. A lgreen-Ussing og —- Lasenius Krarnp selv. Ingen af Bestyrelsen kom med i Udvalget. Det var en Sejr for Kramp, der oven i Købet ikke be­ høvede at holde den Angrebstale, hvortil der henligger Udkast blandt hans Papirer. I denne hedder det: „Jeg styrede og ordnede Alt, foreslog og arbejdede, og følte, som jeg endnu føler, at ligesom Anstalten skylder mig sin aandelige Tilværelse, skylder den mig ogsaa sin hele Udvikling“. At dette endelig ogsaa erkendtes af den senere n y ­ valgte Bestyrelse, viste sig ved de nye Love o. s. v., der vedtoges. Ganske vist kom Kramp ikke ind i Bestyrelsen, men hans Stilling som Inspektør forbedredes i høj Grad. De stakkels 200 Rdlr. i Løn forhøjedes til 400 og senere til 500 og 600 Rdlr. og, hvad der sikkert for Kramp har været lige saa betydningsfuldt, han blev den faktiske Le­ der af Instituttet og viede det hele sin Kraft. 1847 tog han sin Afsked som Prem ierløjtnant i Borgervæbningen. Et Andragende fra ham om at blive staaende å la suite blev vel ikke bevilget, men til Gengæld udnævntes han til Krigsraad og fik senere Ret til at bære den for denne Charge bestemte Uniform, hvad der sikkert har glædet ham i høj Grad. Saaledes formede alt sig til det bedste for Kramp. Med en Iver uden Lige kastede han sig over sin Gerning og gik op i den, saa længe han levede. Ham tilkommer Æren for at have grundlagt og udformet den Haandværker- undervisning, der senere stadigt udvidet har naaet saa høj en Rang i vore Dage. Mange Kampe maatte han udstaa, men hans Gerning fortjener at m indes, ikke m indst i vore Dage, da der i hver eneste By — ja i mange Landkommuner med — findes en tekn isk Skole.