HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Johannes Lasenius Kramp 5 8 3 liden Sangbund hos sine samtidige, men overfor den Pa s­ sivitet tor ikke at sige Modvilje, som han mødte, gav han ikke op. Han vilde føre sin Sag igennem, og han vilde ogsaa selv være Manden, der kom til at staa i Spid­ sen for den. Kunde han ikke blive den førende indenfor Haandværkerforeningen, vilde han prøve paa at blive det udenfor denne. Den 10. August 1843 fremsatte han et Forslag til Op­ rettelsen af et „Institut“ for Haandværkere til Haand- værkerforeningens Bestyrelse. Det hedder heri: „Der er i vor Tid udrettet Meget for blandt alle Stæn­ der at udbrede og fremme nyttige Kundskaber; men lige­ som der i denne Henseende endnu staar Betydeligt tilbage at bringe i Stand, saaledes er der navnligen for Haand- værkeren, som saadan, kun sørget lidet. — Hvad man i andre Lande søger at berede og opvække ved populære Skrifters Udgivelse, der ere beregnede paa de arbeidende Classers Tarv, har man ikke en Gang begyndt p a a .-------- Men skal en Nation hæve sig i Kunst og Industri, er det ogsaa uomgjængelig nødvendigt, at Individerne i saa- danne Virkekredse hæve sig til en vis Grad af aandelig Cultur og Dygtighed, uden hvilket Intet er at udrette og Intet at vente, naar man, som er uundgaaeligt, skal træde i Concurrence med andre Nationer“. Kramp foreslaar nu at oprette en dertil egnet Under­ visning, og at det blev Haandværkerforeningen som saa­ dan, der førte den ud i Livet. Men, ender Kramp sit Forslag, det maatte „efter de af mig gjorte Erfaringer ogsaa være mig om at gøre, at ikke en Bestyrelse, sammensat af heterogene og vexlende Kræfter, kom til at lede Foretagendet, hvorved Ideen kunde forvanskes og alle saadanne forskjellige Hindrin­ ger opstaae, som forhalede Værket i dets Fuldførelse; thi det er stedse ved intetsigende, udtværende Discussioner og deraf opstaaende Meningsuligheder eller endog Stri