HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

5 8 2 R. Berg dette kunde hos Medbejlere og Misundere let vække Tan­ ken om, at han blot var paa Jagt efter „Ben“. At dette var en ganske forkert Opfattelse, kan der ikke være den fjerneste Tvivl om. Kramp var med hele sit enthusiastiske Sind ubetinget en Idealist, der vilde det bedste, men som ganske vist heller ikke var fri for For­ fængelighed og gerne vilde være Nr. 1 overalt. Paa dette Punkt har han stødt an. Men hertil kom saa yderligere, at man indenfor Haandværkerkredse endnu daarligt var klar over, i hvilken Retning Fremtiden vilde gaa. Der var langtfra alm indelig Samling om, hvilket Standpunkt der skulde indtages overfor de Krav, Libe­ ralismen stillede. Den indu strielle-kap italistiske Udvik­ ling var herhjemme endnu i sin Vorden, og det var kun faa, der regnede alvorligt med den. Konservativt, som de fleste Haandværkere var indstillede, vilde man bremse op mod alt det nye, og selv om man regnede med, at der maatte fires noget, saa var næppe mange i Tvivl om, at Lavsvæsenet med dets Mesterprøver maatte bevares, selvom man ogsaa maatte gaa med til at gøre dem noget billigere. Ogsaa socialt og politisk stod man i Reaktion til det kommende. Den gamle Standsfølelse var stadigt levende og ytrede sig i Haandværkerkredse opad mod de „fornemme“ og nedad mod Arbejderklassen og især mod Bønderne, der ubetinget regnedes til Underklassen. At bevare de fra Fædrene nedarvede Rettigheder var for Haandværkerstanden som Helhed ubetinget det vigtigste. Derfor var Begreber som alm indelig Stemmeret, alm in­ delig Værnepligt og fremfor alt Næringsfrihed den imod som Indgreb i dens nedarvede Rettigheder. Paa dette Standpunkt stod Kramp ogsaa, Haandvær- ker som han efterhaanden følte sig med Liv og Sjæl. Men han var forud for sine Kaldsfæller i den Retning, at han vilde hæve Standen op over det gennemgaaende lave Niveau, den indtog. Og paa det Omraade fandt han kun