HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

584 R. Berg digheder, at man for Bagateller ofte glemmer den vigtig­ ste Side af Sagen og trætter eller rent qvæler de Kræfter, der egentligen skulde forskaffe det Hele Liv og Aande“. Kramp maatte derfor ønske, at han „som Stifter har T illadelse til fortiden at foreslaa og vælge de Mænd, jeg i Forening med mig selv ønsker til at styre Anstalten, uafhængig af H aandvæ rkerforen ingen -------------- Kramp kendte sine Pappenheimere, men de aabenbart ogsaa ham, thi Svaret blev en Afvisning, da man ikke kunde gaa ind paa P lanen „under de Betingelser, som Proponenten havde op stillet“, men man ønskede, at han uafhængigt af Haandværkerforeningen maatte opnaa at bringe den i Stand. Højst sandsyn ligt har Kramp forudset dette Svar og været paa det rene med, hvad han vilde gøre, th i allerede smaa to Uger efter Afvisningen, der skete den 11. August, stiftede han den 24. August provisorisk „Det techniske Selskab“, der endeligt konstituerede sig den 18. Sep­ tember. Nu skulde der handles og blev handlet. De Mænd, der sammen med Kramp var Stiftere, var alle kendte og fremragende Haandværksmestre, af hvilke navnlig Sned­ kermester A. D. Andersen, Hof-B likkenslager Fritz Meyer, Snedkermester P. C. Thymann og Malermester C. C. T illy var dygtige og ansete ogsaa udenfor deres Fag. Men naturligvis var det Kramp, der fik og udførte alt Arbejdet med at udsende Indbydelser, skrive Andragen­ der, lave Timeplaner og Instrukser. Han var jo ogsaa Sjælen i det hele, og det kan derfor ikke undre, at han nu ogsaa i alt vilde være den raadende. Indenfor Besty­ relsen havde han tiltænkt sig Stillingen som Inspektør, Bibliotekar og Redaktør, som naturligvis skulde lønnes. At Kramp foruden at være virksom t Medlem af Be­ styrelsen ogsaa har villet skabe sig et Levebrød, er utvivl-