HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Johannes Lasenius Kramp 5 8 1 Omgang Snedkermester A. D. Andersen, en af dem, der baade sk ju lt og aabenbart havde modvirket ham inden­ for Snedkerlavet. Kramp maatte nøjes med at blive Se­ kretær. Spørger man hvorfor, er Forklaringen sikkert den, at Kramp ofte har udfoldet et vist Friskfyrsvæsen overfor de gamle, tit ogsaa viste sin Overlegenhed og endelig var paa Færde baade i Tide og Utide med sine forskellige Ideer. Desuden stod han ikke alene med sine Reformfor­ slag. Der var flere andre unge, som ogsaa sad inde med Lyst til at spille Rolle, og deres Indflydelse viste sig nu ved Starten af Haandværkerforeningen paa den Maade, at man ikke var fri for at genere Kramp. Da han saaledes stillede Krav om at faa 25 Rdl. pr. Kvartal stillet til Raadighed for Udførelsen af Foreningens skriftlige Ar­ bejder, var man smaalig nok til kun at tilbyde ham 12 Rdl. 3 Mk. Men da blev Kramp ogsaa for Alvor vred, og i en Skrivelse, der baade havde Næb og Klør, læste han Bestyrelsen Teksten. Bl. a. siger han: „Erfaring har allerede i dette Stykke ifølge et foregaaet Tilfælde i For­ eningen lært mig, at færdigt Arbejde vurderes for intet, at Mistanke undgaar selv ikke den mest rettænkende Mand, at Tactløshed finder en Sti, var det end en snæ­ ver og snavset Hulvej, der skal passeres for at naa Maa- let, naar det gælder om at faa sin egen Vilje og person­ lige Smaalighed f r e m ------------- “. Det er forstaaeligt, at den Slags Tracasserier maatte gaa Kramp til Hjertet, ligesom dette, at han følte sig modarbejdet og i bedste Fald kun havde valen Støtte for sit Arbejde. Han har følt Modstanden, og det har pint ham, saa meget mere som han ikke var nogen velhavende Mand. Hans Snedkeri gik daarligt, og han, der var gift og havde mange Børn, kunde ikke arbejde gratis. Han maatte se sig om efter Indtægter, hvor de var at finde, men netop