HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

liv o li og Vauxhall samt dets Forløbere Forholdet mellem ham og Bernhard Olsen var ikke altid det bedste, hvortil vel ogsaa kom, at denne havde andre Jern i Ilden, idet han i adskillige Aar havde syslet med andre Opgaver: Indsamling af gamle Folkedragter, Møbler, Stueinteriører etc., af hvilke man saa et stort Resultat ved den kunstindustrielle Udstilling i 1879, samt Arbejdet med Anlæggelsen af et Panoptikon i Kø­ benhavn. Hertil kom vel ogsaa Bernhard Olsens lidet heldige Engagering af en Zigeunertrup, der lige havde optraadt i „Røde Kro“ paa Amager, og som derfra drog ind i Tivoli, hvor den opslog sin Lejr mellem Rutsch­ banen og den derværende Cirkusbygning. Truppen var i alle Maader et for tarveligt Nummer for et Etablisse­ ment af T ivolis Rang. I 1883 rykkede Carl Wi ve l ind som Restauratør i den nyopførte Taarnpavillon, der sammen med Nimbs Divan Nr. 2 blev et af de Steder i Tivoli, hvor Aftenlivet særlig florerede. Det var til Taarnpavillonens Altanværelse, at Gustav Esmann henlagde en af Akterne i sit i sin Tid meget omtalte Skuespil „Magdalene“. I 1885 ophørte Bernhard Olsen at være knyttet til Tivoli, og i hans Sted valgtes til artistisk Direktør For­ fatteren, Journalisten og Teaterdirektøren Robert Wa tt , medens Grosserer T. S. Thrane var den administrerende Direktør. Under d isses Samarbejde fandt de store Festiviteter Sted, saaledes i 1887 „De italienske Fest er“, af hvilke der gik stort Ry, da de var noget fuldstændig nyt og useet for Publikum . Idéen til disse skyldtes ene og alene Direktør Thrane, og han fik en udmærket Hjælper dertil i Teatermaler Carl Lund, der med sin Pensel frem tryl­ lede de herligste Bygninger paa den Side af Stadsgraven, som laa vis å vis Koncertsalen, og som da ikke var til­ gængelig for Publikum. Aaret efter, det berømmelige 1888, da den store Ud