HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

528 Carl C. Christensen som dens Forbillede paa Kreta underjordisk, men over­ jordisk, udført i klippede Elmetræer, der dannede lange Gange, som enten endte blindt eller mødtes i en Rotunde med mange forskellige Ind- og Udgange. Man kunde gaa i Timevis uden at kunne finde ud af „Labyrinthen“, hvil­ ket dog tilsid st lykkedes uden at støde paa nogen Mino- taurus og ved Hjælp af den stedlige Ariadne in casu en Tivolibetjent. „Labyrinthen“ omhuggedes i 1905 og er ikke senere genopstaaet. En anden Nybygning var Harmon i orke s te re t s Pav i l­ lon, der i 1875 afløste den der liggende Skovpavill on (ogsaa kaldet „Labyrinten“ ), som blev nedrevet og er­ stattet af den statelige Pavillon med den halvrunde Or­ kestertribune, der var aaben paa den forreste Side, som vendte ud mod Pavillonens Restauranthave, der fore- stodes af Restauratør Ra smu s Pet er s en og Hustru Bo ­ lette Petersen. Det nye Harmoniorkester, der udelukkende bestod af Messing- og Træblæsere, blev ledet af Folketeatrets Musikdirektør, Komponisten C. C. Møller, en lille fir- skaaren Mand med Skæg å la Napoleon den 3die, og blandt hans Orkesters Medlemmer var, saavidt en gam ­ mel Københavner husker ret, en Broder til den tyske Sangerinde Amél i e Har tmann , til hvem „Amél i eva ls en“ er skrevet. Senere — i 1886 — fik C. C. Møller en Meddirigent i Georg Lumb ye , og da denne ved Baldui n Dahis Død i 1891 var blevet Dirigent i selve Koncertsalen, afløstes han i Harmoniorkestret af Broderen Carl Lumbye . I 1880 indtraadte i T ivolis Kontrolkomité Grosserer Thor val d Sigvard Thrane, den senere Direktør; han blev en god Mand for Etablissementet, som han viede hele sin Interesse og al sin Arbejdskraft, og hans em inente finan ­ sielle Talent blev af stor Betydning for Tivoli, hvis øko­ nom iske Grundlag han i høj Grad konsoliderede.