HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5
II KØBENHAVNS BEFÆSTNING MED KASTELLET.
Da Henrik Ruse 1665 havde færdiggjort Kastellet til Forsvar for Indsejlingen og da ved Christian V’s Tron bestigelse Niels Rosenkrantz kunde aflevere Stadens Fortifikationsværker mod Landsiden, var baade Kastel og Landbefæstning utvivlsom t saa gode, som nogen i Da tiden havde kunnet gøre dem. Ikke for intet var Henrik Ruse ogsaa Ophavsmanden til de sidstnævnte Arbejder. Dertil var i Christian V ’s senere Aar kommet Gotfred Hoffmanns „Christianshavns nye Værk“, det mægtige Voldanlæg, der lagde sin krummende Arm beskyttende om København mod Søsiden, korresponderende med Ka stellet og i alt væsentligt færdigt ved Kongens Død 1699. Men at Landfrontens Udbygning ved Frederik IV’s Overtagelse af Regeringsmagten en Menneskealder efter Afleveringen var i nogen Grad forældet, kan ikke undre. Fortifikationsvidenskaben havde ude i Europa ikke staaet stille. De to store Modstandere, Franskmanden Vauban (t 1707) og Hollænderen Menno v. Cohorn ( t 1704) havde drevet denne Videnskab yderligere frem, og en Styrkelse af Hovedanlægets Udenværker maatte blive Følgen — før eller senere. Værre var, at det engelsk-hollandske Bombardement fra Søsiden under den kortvarige Krig 1700 ubarmhjer tig havde afsløret Mangler ved Stadens Søfront; Chri stian V’s ellers saa imponerende Værk havde vist sig ikke at slaa til. Baade dette og Belejringen fra Land-
Made with FlippingBook