HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

4 0 0 Vilh. Lorenzen ganske vist ofte samarbejdede lykkeligt med Stadsbyg­ mesteren og Stadskonduktøren. Forøvrigt var der noget mærkeligt uafklaret ved Kø­ benhavns Styrelse i Enevældens første Slægtled. Man havde eksperimenteret sig frem, og dette gør sig ogsaa gældende i Frederik IV’s Dage. Stadig var Kancelliet det Kollegium, Københavns Magistrat havde at holde sig til. I Følge Frederik IV’s Forordning om Politiets Adm ini­ stration 1701 oprettedes im idlertid en Pol iti ret af høj- fornemme Folk, hvori ogsaa Bystyret var repræsenteret, og i hvis saglige Forhandlinger Politimesteren skulde tage Del. 1708 blev denne Politiret slaaet sammen med det 4 Aar i Forvejen oprettede Comme rcekol l egi um til Fremme af Handel og Manufaktur og blev nu til Politi- og Commercekollegiet, der bestod til 1731, da dets For­ retninger overtoges af Bystyret. Hvor stor Indflydelse dette Dobbeltkollegium fik, er im idlertid et Spørgsmaal, men talrige Aktstykker viser i al Fald, at det blev en hel Del benyttet — ogsaa i Byens tekn iske Forvaltning.6) Det var kun naturligt, at Frederik IV og hans Mænd var optaget af, hvorledes Københavns Befæstning og hele Forsvarsberedskab kunde styrkes, saa længe den store nordiske Krig rasede — ogsaa i de Aar, Danmark—Norge stod udenfor. Først da Krigen var forbi — i hans sidste 10 Aar — kunde mere fredelige Bybygningsforetagender finde Sted. Det blev ganske vist en stor Katastrofe — Københavns Brand 1728 — der blev den store Prøve paa, hvad den enevældige Konge formaaede i Samarbejde med det offentlige Bygningsvæsen og da i første Linie selve Staden Københavns. Interessant er, at i denne Konges Tid Forstadsbebyggelsen udenfor Demarkationslinien er i stærk Vækst.

6) O. N ielsen: Anf. V. VI, p. 282 ff.