HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

4 0 2 Vilh. Lorenzen siden, som Karl XII’s Landgang i Humlebæk mu lig­ gjorde, manede Regeringen til at tage sig sammen til en Modernisering, eventuelt Udvidelse af Værkerne baade mod Land- og Søsiden. Givet er, at man samme Aar og utvivlsom t under Ind­ trykket af den Fare, Hovedstaden havde været i, lod Jobst Scholten udarbejde Planer til en Forstærkning af Fæstningsforsvaret baade mod Land- og Søsiden. Umid­ delbart efter Freden i Travendal maa han være gaaet i Gang med Overvejelserne. Han var da Chef for Fortifi­ kationsetaten i Hertugdømmerne, men maa være kaldt til København for, som vor første Fortifikationsekspert, at yde sin Bistand ved dette højvigtige Foretagende. I to Kort er nedfæ ldet de forskellige Tanker, man gjorde sig om den mest hensigtsmæssige Ordning af Københavns Forsvar. Den mest radikale (Ktvk. 1942, T. XXIII) flytter Land­ forsvaret helt ud mod Søerne og antyder tillige, som Alternativ, en Forlængelse af Voldanlæget udenom Ka­ stellet, først ud i det lave Vand her og — paa den anden Side Sejlløbet — korresponderende med en Forlængelse af „Christianshavns nye Værk“. Nordpaa over Refshale- grunden udfor denne Forlængelse og m idt paa Refshale- grunden er projekteret et Fort i Form af et Hornværk. Unægtelig er dette Forslag interessant, det peger baade tilbage og fremad — tilbage, fordi det atter optager en Tanke fra Christian IV’s Dage, idet man i nddrager Sø- terrainet i Fort if i ka t i ons s y s t eme t (Ktvk. 1930, T. XII). Var dette sket, havde man undgaaet Englændernes Bom­ bardement af Staden 1807. Og Forslaget peger fremefter, idet det foregriber Anlæget af Fortet Trekroner. Et Fort her havde forøvrigt været paatænkt allerede i Christian V’s Tid.7) 7) C. E lling: Holmens Bygningshistorie, p. 20.