HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Bemærkninger til Eiler Nystrøms „Problemer“ intet til Hinder for, at andre Kalveboder, f. Eks. i Kon­ gens Enghave, har været Navnegiveren. Christian IV erhvervede sig omkring 1619—21 Køben­ havns Kalvehave, og de til Købet knyttede Skøder og Opmaalinger siger tilstrækkelig tydeligt, hvor Kalve­ haven laa, og hvor stor den var.8) 14. April 1619 mageskiftede Kongen med Magistraten Brugsretten til de tre Søer Peblingesøen, St. Jørgens Sø og Sorte Dam med Kalvehaven.9) Hvorvidt St. Jørgens Sø var vandfyldt, er usikkert, thi 2. September 1606 be­ falede Kongen ganske vist Borgmestre og Raad ikke mere at bruge den til Ager og Eng, men at fylde den med Vand; men 3. Oktober 1606 androg Magistraten om, at den maatte slippe derfor, thi Byen havde ikke Raad dertil, og Søen havde været tør, siden Peder Holst ud- grøftede den før 1587.10) Det vides ikke, om Fyldningen af Søen er sket i Aarene 1606— 19, men den Omstændig­ hed, at Kalvehaven var indhegnet sammen med Søen i 1620, tyder ikke derpaa. Saalænge Søen eksisterede, grænsede Kalvehaven til den paa Strækningen fra St. Jørgens Mark i Syd til Borgmes ter s Bl egdam i Øst; men medens Søen var tør­ lagt, er Kalvehaven sikkert blevet udvidet, ikke paa dens Agerjord, men i alt Fald over en Del af dens Eng, maa- ske helt ned til Vester Landeve j Syd for Søen. Denne Udvidelse af Kalvehaven fik Kongen, da han magesk if­ tede sig Søerne til. 1. Januar 1621 skødede Vartov St. Jørgens Mark til Kongen, og under samme Dato mageskiftede Kongen et Stykke af Gentoftes Jord til Byen imod Resten af Ka l v e ­ haven.11) 8 ) Hist. Medd., 2. Rk., IV, p. 277 ff.

9) KD. I Nr. 422, 423. i») KD. I Nr. 392, 395. ii ) KD. I Nr. 427, 428.