HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

3 8 8 H. U. Ramsing ret Bærer af Traditionen, og jeg ser ikke, at der er noget til Hinder for, at det kan have høj Ælde. Fordelingen af Jorden mellem Jorddrotten, Biskoppen, Adelbyen, Valby og Arvtageren, København, der fik Vest er Fælled fra Valby, tyder paa, at Nedlæggelsen af Hammerstrup er sket samtidig med Enghavens Oprettelse af dens Jord, og at der in tet er til Hinder for at sætte dette Tidspunkt til Absal ons Tid. KALVEHAVEN. Ka l vehavens Jord og Eng, sønden ud med Peblingsøs Dæmning er ifølge Jordebogen af 1. Maj 1620 forandret og under eet inddiget med St. Jørgens Sø, som tilforn efter gam le Breve laa til Raadstuen. Kalvehaven nævnes første Gang 4. Juli 1580, da Borgerskabet klager over, at Magistraten har indhegnet den til sit eget Brug uden Borgernes Bevilling.7) Der har i Nutiden været adskillig Tvivl om Kalve­ havens Beliggenhed og Udstrækning, og dette har ogsaa gjort sig gældende hos Dr. Ny s t røm. Det er en Udtalelse i Byens Jordebog af 1746, som har voldt Forvirringen. Den siger, at Dronningens Enghave var den gam le Kalve­ have, og har som eneste mulige Hjemmel Jens Ros t- gaards: Kjøbenhavns Beskrivelse, der nævner H immel­ strup i Dronningens Enge. Den Grund kaldes sædvanligt Kongens Enghave, og den er forvekslet med Dronni ngens Have, der laa ved Stranden mellem Vester Vold og nu ­ værende Colbjørnsensgade. Derefter har Topograferne tankeløst indhegnet Kalvehaven i Dronningens Have un ­ der eet med St. Jørgens Sø og Kalvehaven ved Ladegaar- den og har derved frem stillet en Grund af enorme D i­ mensioner. Kalvene kan ikke have haft deres Løbeplads over al Byens Jord. Københavns Kalvehave kan ikke have givet Ka l vebods t rand Navn, men derimod er der jo i ) KD. I Nr. 425, 428. KD. II Nr. 496, 497, 502.