HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

3 9 0 H. U. Ramsing 7. Januar 1621 opmaalte Ingeniøren Paulus Buys s er Resten af Kalvehaven.12) Opmaalingens Overskrift læses af Ny s t r øm som Kalhaegen. Ved Indtegning paa Kortet viser det sig, at den opmaalte Polygon mod Øst ligger langs Christian IV’s Trenchementsgrav og mod Vest til Ladegaardsaaens Sammenstød med Gjeveaaen. Kongens Mageskiftebrev i Overensstemmelse med Op- maalingen blev udstedt 8. Februar 1621, men blev til­ bagekaldt og findes endnu i Rigsarkivet. Kongen beslu t­ tede sig til at inddrage Sol bjergs Jord under Ladegaar- den og krævede yderligere A fstaaelse af København, nem lig den Stribe af Vester Fælled, som laa mellem St. Jørgens Mark og Solbjerg, sønden for Kalvehaven og norden for Vester Landevej. Opmaalingen blev foretaget af Voldmester Abr aham de la Haye 21. Februar 1622.13) Ved Sagen ligger en Koncept til et kongeligt Skøde til Staden, dateret Maj 1622, hvorefter Kongen skøder S t a ­ den Vederlag af Gentofte Mark for den Jord, som denne har givet ham, nem lig Resten af Ka lvehave Mark og Københavns By s Ove rdr ev mellem Kalvehave Mark, La- degaards Mark (d. v. s. Nyby Mark), Solbjerg Mark og den alm indelige Adelvej fra Valby til København. Dette Skøde vides dog ikke at være udstedt, men det er op­ fyldt i Overensstemmelse med Opmaalingen. Kalvehaven grænser altsaa mod Vest til Nyby Lade- gaards Mark, og Grænsen mellem København og Solbjerg løb som en svagt buet Linie fra Kalvehavens Sydvest- hjørne ned til den kendte Grænse for Valby. Det er den eneste kendte Angivelse af Ves ter Fælleds Vestgrænse. St. Jørgens Mark var altsaa en Enklave i Københavns Jord, hvilket ogsaa tyder paa, at den er udstykket af Vester Fælled. 12 ) D. Kancelli Indk. S. 27. Marts 1622. 13) KD. I Nr. 432.