HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5
3 8 6 H. U. Ramsing Mod Øst grænsede St. Jørgens Jord til den opstem mede St. Jørgens Sø, der i 1587 var Byens Fi skevand. 18. April 1582 beskikkedes Pede r Holst til Forstander for Det almindelige Hospital, hvorunder St. Jørgen hørte,3) og den følgende Vinter opstemmede han Vandet i Søen saa højt, at det gik over Vej dæmningen paa Vester Landeve j Syd for Søen, og næste Sommer tørlagde han Søen ved at grave en Grøft og lade Vandet løbe ud gen nem Slusen. Derved vilde han forøge Hospitalets Eng. Byen klagede derover og beviste, at den i Mands Minde havde haft Brugsret til Jorden og til Søen. Der blev ikke i Sagen frem lagt Dokumenter vedrørende Byens Ad komst til Vester Fælled, men bevilget Byen Ret til at „indgrave“ dens Jord fra Hospitalets.4) HAMMERSTRUP. I 1694— 95 var der Rettergang mellem Københavns Magistrat og Valby Bymænd om disses Færdsel og Brug af Vester Fælled. Flere Vidner forklarede da for Retten, at de havde hørt, at i gam le Dage laa der ned imod Kongens Enghave to Gaarde, kaldet Hamme r s t rup eller Hamme l s t rup , som skal have haft Sædeland og Fælled sammen med Valby, og Am tsforvalterens Sagfører til føjer, at noget af Jorden kom til Valby, noget til Kon gens Enghave og noget til København. Men skønt det var om Færdselen paa Fælleden, at Sagen drejede sig, véd ingen, om Vester Fælled laa under denne lille By, eller om, hvorledes København har erhvervet Fælleden. Denne Sag erindres sikkert af Raadmand Jens Ros tgaard, der i 1720 anonymt udgav sin Bog: Kj øbenhavns Beskrivelse 1168 — 1711, hvori han siger, at der uden for Vester Port (d. v. s. i Enghaven) har ligget en liden Landsby, som
3) KD. II Nr. 530. 4) KD. I Nr. 373.
Made with FlippingBook