HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Bemærkninger til Eiler Nystrøms „Problemer“ VESTER FÆLLED.

Ved Gravningen af Ladegaardsaaen blev den sydligste Snip af Serreslevs Jord afskaaret, og rimeligvis blev den nye, kunstigt gravede Rende Serreslevs Sydgrænse. Men hvem fik Snippen, Solbjerg eller København? Da Renden og Peblingesøen i egentligste Forstand angik København, er det rimeligt, at ogsaa Serreslevs afskaarne Jord straks fra første Færd tilfald t denne By. Men samtidig med denne Jord er rimeligvis ogsaa Solbjergs og Valbys vest­ lige Overdrev blevet overgivet til København, og Vester Fælled opstaaet. Paa den ligger St. Jørgens Mark, Byens Del af Hamme r s t r up og Kalvehaven. ST. JØRGENS GAARD. St. Jørgens Gaard nævnes tidligst 1261 som hospitale in Hafn. Der var paa det T idspunkt intet andet Hospital i Byen, idet Helligaandshus først blev oprettet i 1295. Det kan ikke ses af Betegnelsen, om Hospitalet har lig ­ get i Byen selv eller paa Byens Jord. Dr. Ny s t røm for­ moder, at det laa i Byen endnu i 1377 og først er ud­ flyttet senest 1415, da det omtales som conventus infir- morum apud S. Georgium penes Hafn. Dette er næppe rigtigt. Der kan ikke paavises nogen Grund i Byen, paa hvilken det laa i 1377, og heller ikke senere nogen Jord­ skyldsgrund, hvorfra det kunde være udflyttet. Det er rimeligere, at Hospitalet fra sin Oprettelse har ligget paa det Sted ved St. Jørgens Sø, hvor vi siden kender det. Det var bygget paa Byens Jord, og dette bekræfter den Antagelse, at Solbjergs Jord allerede paa Absalons Tid er afgivet til København som Vester Fælled. Det er endvidere paafaldende, at St. Jørgens Jords Nordgrænse ikke ligger langs Gjeveaaens Løb, men sønden for dette langs Ka l vehavens Sydgrænse, hvilket viser, at St. Jør­ gens Gaard sikkert er bygget efter denne Aas Afdæmning og Ladegaardsaaens Gravning.

25