HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

7 8 Flemming Dahl rekte, uden nogen »Mellemøvrighed«, derimod ikke paa nogen Maade fastsatte, at den skulde være uafhængig af de kongelige Kollegier.1) Mod disse Anskuelser rejste Stænderforsamlingen, klo- geligt nok, ingen Indsigelse. I en eventuel Strid 0111 slige Formalia, hvor de Bang’ske Indrømmelser paa Forliaand havde slaaet Benene væk under en modsat Argumenta­ tion, vilde Hovedstadens Repræsentanter utvivlsomt have trukket det korteste Straa. Tværtimod fandt Forsamlingen »ingen Anledning til at tilraade« Bystyrets Indstilling, men bestræbte sig der­ imod paa saa stærkt som muligt at understrege Regerings- forslagets Motivering.2) Følgelig undergik Udkastets § 1 kun redaktionelle Smaaændringer, og heller ikke under Kancelliets eller Statsraadets Slutbehandling af Anordnin­ gen blev der foretaget Forandringer paa dette Punkt. Om § 2 førtes derimod i Stændersalen en kortere De­ bat, som imidlertid ikke kan gøre Krav paa Eftertidens Interesse.3) //. Magistratens Organisation og Udvælgelse. I Modsætning til, hvad Tilfældet var ved I Hoved­ afsnit, kom der til at staa Gny om det følgende, om Ma­ gistratens Sammensætning og Udvælgelse, Udkastets § 3, Anordningens §§ 3— 6. Det brændende Spørgsmaal blev Raadmandsinstitutionen. Medens allerede P. G. Bang i det Andragende, som de Roskilde Stænder 9. Februar 1836 gjorde til deres,4) havde betonet, dels at Københavns Overpræsident i al Fremtid x) Jfr. D. K.s Forestilling af Okt. 1838, »Bilag«. 2) Roskilde Stænders Betænkning af 12/i 2 1838, St. T. 1838 II, Sp. 2718. 3) St. T. 1838 II, Sp. 2638—40. 4) Litr. C., St. T. 1835—36, Sp. 1241—44.