HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
7 8 Flemming Dahl rekte, uden nogen »Mellemøvrighed«, derimod ikke paa nogen Maade fastsatte, at den skulde være uafhængig af de kongelige Kollegier.1) Mod disse Anskuelser rejste Stænderforsamlingen, klo- geligt nok, ingen Indsigelse. I en eventuel Strid 0111 slige Formalia, hvor de Bang’ske Indrømmelser paa Forliaand havde slaaet Benene væk under en modsat Argumenta tion, vilde Hovedstadens Repræsentanter utvivlsomt have trukket det korteste Straa. Tværtimod fandt Forsamlingen »ingen Anledning til at tilraade« Bystyrets Indstilling, men bestræbte sig der imod paa saa stærkt som muligt at understrege Regerings- forslagets Motivering.2) Følgelig undergik Udkastets § 1 kun redaktionelle Smaaændringer, og heller ikke under Kancelliets eller Statsraadets Slutbehandling af Anordnin gen blev der foretaget Forandringer paa dette Punkt. Om § 2 førtes derimod i Stændersalen en kortere De bat, som imidlertid ikke kan gøre Krav paa Eftertidens Interesse.3) //. Magistratens Organisation og Udvælgelse. I Modsætning til, hvad Tilfældet var ved I Hoved afsnit, kom der til at staa Gny om det følgende, om Ma gistratens Sammensætning og Udvælgelse, Udkastets § 3, Anordningens §§ 3— 6. Det brændende Spørgsmaal blev Raadmandsinstitutionen. Medens allerede P. G. Bang i det Andragende, som de Roskilde Stænder 9. Februar 1836 gjorde til deres,4) havde betonet, dels at Københavns Overpræsident i al Fremtid x) Jfr. D. K.s Forestilling af Okt. 1838, »Bilag«. 2) Roskilde Stænders Betænkning af 12/i 2 1838, St. T. 1838 II, Sp. 2718. 3) St. T. 1838 II, Sp. 2638—40. 4) Litr. C., St. T. 1835—36, Sp. 1241—44.
Made with FlippingBook