HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Kommunalforfatning af 1840

79

burde være Statsembedsmand, dels at Byens Magistrat bavde en Række rent statslige Funktioner at varetage, slog ban dog samtidig fast, at dens Medlemmer først og frem ­ mest maatte betragtes som Kommunens Embedsmænd. Derfor maatte det anses for stridende mod Stadens Tarv, at samtlige Magistratsherrer var juridisk uddannede Stats- embedsmænd, som beskikkedes af Danske Kancelli og i adskillige Tilfælde var ganske fremmede for Byen og dens Borgere. Ud fra denne Opfattelse foreslog Bang, at der »tilfor- ordnedes« Magistraten nogle borgervalgte ulønnede Med­ lemmer, som alene skulde tage Del i de rent kommunale Forretninger. For øvrigt fandt han det, i Overensstem­ melse med formodet ældre Skik og Brug,1) »uden Tvivl naturligt«, at ogsaa nogle af Magistratens lønnede Med­ lemmer »valgtes af Communen ved dens Repræsentanter« — i begge Tilfælde dog paa Regeringens eller Kongens »Approbation«, henholdsvis for 6 og 12 Aar ad Gangen. Endelig henstillede Bang, at Magistratens lønnede Med­ lemmer fremtidig blev færre i Tal, men oppebar større Gager, en Tankegang, han analogt overførte paa Stadens Embedsmænd; disse »Betjente« burde ansættes af Kom­ munalbestyrelsen, enkelte dog med kongelig Stadfæstelse. Som vanligt paaberaabte Andragendet sig de i Prøjsen herskende Forhold.2) Det Bang’ske Hovedræsonnement forekom ganske visst A. S. Ørsted principielt urigtigt, idet han holdt det for rettest, at de to Bykollegier burde sammensættes paa væ­ sensforskelligt Grundlag, Magistraten kun ved kongelig 7) Andragendet nævner ikke Reskripterne 2/s 1691 og 27/ 12 1748, § 17, ikke heller Forordning 1800, § 17, om Valg af Raadmænd. I en allerede foreliggende Afhandling, som forventelig vil frem ­ komme i Aar eller næste Aar, har Forfatteren udførligt behandlet og­ saa dette Æmne; jfr. Forordet. 2) St. T. 1835—36, Sp. 1241—44.