HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Østersøisk Kompagni 1825—29 5 1 5 der en særlig Grund til at interessere sig for det øster- søiske Kompagnis Skæbne. Duntzfelts gammeldags Hofsmiger, hans Projektma- geri, hans Søgen Garantier hos Enevælden maa have forekommet den moderne liberale, rent forretningsmæs­ sigt indstillede Hvidt en Vederstyggelighed. Duntzfelts Inddragen af udenlandsk Kapital maa have forekommet den stærkt nationale Hvidt direkte skæbnesvanger. Hvidt understreger i sin Skrivelse,16) at det ikke kan have været Regeringens Hensigt at styrke Kompagniet paa den øvrige Handelsstands Bekostning eller at give det Lejlighed til at frarive de øvrige Grosserere de For­ retninger, de i lang Tid „til deres Venners T ilfredshed“ har udført. Han beraaber sig i denne Forbindelse paa „Hans Majestæts landsfaderlige Sindelag“ og „den Var­ somhed, hvormed Allerhøjstsamme stedse griber ind i Forhold, der o. s. v .“. Duntzfelt havde forlangt Majestæ­ tens „allerhøjeste Beskyttelse og Sikkerhed“. Den libe­ rale Retsstat staar her over for den merkantile Enevælde. Sin Foragt for Duntzfelt udstiller Hvidt, naar han taler om, at Planen „ej hos Stifteren røber dyb Kundskab om Handelens Almindelighed eller det særegne ved den dan­ ske Handel“. Ja, Kompagniets Løfte om 5 % i aarligt Udbytte begrunder endog efter den strenge Kritikers Opfattelse den Antagelse, at Kompagniet ikke vil faa lang Levetid uden under særdeles gunstige Omstændig­ heder. Imidlertid stod Hvidt og hans Meningsfæller jo over­ for en afgjort Kendsgerning, og det eneste, de efter Omstændighederne kunde foretage sig, var at udbede sig samme Begunstigelse i Krigstilfælde, som Kompagniet havde faaet Tilsagn om. De hævdede, at Kompagniet ellers vilde opnaa Fordele ved Konsignation fra frem­ 1G) Grosserer-Societetets Komités Kopibog 1817—31, 23. Juli 1825, Arkiv paa Børsen.