HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

5 1 6 Géorg Nørregaard mede Steder, især fra England og Nordamerika. Dette i alt Fald, saa snart der var den m indste Smule Krigsfare at øjne,17) og hvor ofte var der ikke det. Hvidts Ansøgning blev anbefalet af Generaltoldkam­ mer og Kommercekollegiet; men Udenrigsdepartementet fandt det ikke saa ligetil. Under Krigen 1807— 14 havde fremmede Skibe jo ikke undgaaet Konfiskation. At man nu skulde tilsige dem Frihed derfor, aabnede de vidtløf­ tigste folkeretlige Perspektiver. Man kom jo ogsaa ind paa de gamle Spørgsmaal om frit Skib og fri Ladning. Efter noget Skriveri frem og tilbage mellem Regerings­ kontorerne blev Sagen syltet i Udenrigsdepartementet.18) Den modvillige Stemning, som Dannelsen af det øster- søiske Kompagni havde vakt, giver formentlig en Del af Forklaringen paa, hvorfor Kompagniet kom til at virke i en anden Retning, end Tanken først havde været. Hvilken Vej det bar, fremgaar af en Ansøgning til Rente­ kammeret af 24. November 1825 i Forbindelse med Fri­ tagelsen for Stempelafgifter. Kompagniet var nu navnlig interesseret i at opnaa Stempelfrihed for de Laanebreve, der blev udstedt, naar det udlaante Penge mod Sikker­ hed i Varelagre. Det viser sig, at den foran omtalte beskedne Forandring i Formaalsparagraffen fra Maj- Ansøgningen i Virkeligheden dækkede over et komplet Omsving i Kompagniets Virksomhed. I Stedet for at lægge Vægten paa den direkte Handel med Østersølan­ dene og paa Frem skaffelsen af Lagre af østersøiske Pro­ dukter gik man nu over til en blot og bar Udlaansvirk- 17) En saadan Krigsfare havde truet 1823 i Anledning af Uroen i Spanien. Jfr. Grosserer-Societetets Kopibog 1817—31, 26. August 1823; Jul Schovelin: Fra Kongegunst til Selvstyre, 1917, 395—96. 18) Danske Kancellis 2. Departements Journal 1825, Nr. 2057. — Samme Departements Brevbog 1827, Nr. 2791. — Departement for udenrigske Anliggender, Manualprotokol 1827, Nr. 1226. — 1834 rykkede Danske Kancelli for en Afgørelse i Sagen (nævnte Depar­ tements Brevbog 1834, Nr. 3122).