HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

514 Georg Nørregaard den gaaet for meget uden om Grosserer-Societetets Ko­ mité.14) Sikkert er det, at den forretningsmæssige Tillid til Dels svigtede, og at man under alle Omstændigheder frygtede Kompagniets Konkurrence. Den Uvilje, som en Række københavnske Grosserere havde opelsket, blev til sidst sluppet løs gennem Grosserer-Societetet. Den 8. Juli 1825 indsendte en Række Handelshuse, hvoriblandt var repræsenteret Navne som Tutein, de Coninck og Ham­ bro, Protest til Grosserer-Societetets Komité over, at der var tilsagt det østersøiske Kompagni Frihed for Kon­ fiskation i Krigstilfælde. Især beklagede man sig tillige over, at Udlændinge skulde nyde Begunstigelser fremfor danske Handelshuse; man vidste, at Kompagniets Ho­ vedinteressenter ikke var danske.15) Grosserer-Societetets Komité tøvede ikke med at tage sig af Sagen. Under 11. Juli noteres i dens Forhandlings­ protokol, at en Erklæring skal konciperes af Hvidt. Den 23. Juli afsendtes derpaa en Skrivelse med baade Næb og Kløer til Danske Kancelli. Den Veltalenhed og Nidkærhed, der præger denne Skrivelse fra L. N. Hvidts Haand, tyder paa, at det har været ham personligt om at gøre at udrette noget her. Man maa ikke glemme, at Slaget i dette T ilfæ lde stod imellem en Repræsentant for det Handelshus, der tid­ ligere havde været Københavns mægtigste, og selve den Person, der i den kommende Generation blev Byens alt- overragende ledende Handelsmand, og hvis Efterfølgere blev Tietgen og H. N. Andersen. Det østersøiske Kom­ pagnis Eksistens blev afgjort en af de Episoder, der gav Hvidt Anledning til at tage Ledelsen i Hænde, ja maaske var det den afgørende Begivenhed. Heri ligger 14) Jfr. Marcus Rubin: Frederik VI’s Tid, 1895, 147. 15) Bilag til Grosserer-Societetets Komités Forhandlingsprotokol 1825, Nr. 39, Arkiv paa Børsen.