HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
Østersøisk Kompagni 1825—29 5 0 7 Indstilling om samme Emne fra Grosserer-Societetets Komité fra Marts 1823.4) Disse Ansøgninger om Afgiftslettelse blev ikke for gæves. Kongen ønskede aabenbart den Side af Sagen bragt hurtigt i Orden.5) Allerede i en Betænkning af 1. Marts 1825 havde Generaltoldkammer og Kommerce- kollegiet Sagen klar til Afgørelse. De bestaaende A fgif ters Antal var stort. Der var Fyrpenge til Kongens Kasse. Sten- og Pælepenge til Admiralitetet, Accise til Stadens Kasse og Mudderafgift til Havnekassen, desuden Sport ler til Kommandanten paa Toldboden og Havnekaptaj nen, eventuelt ogsaa til Toldbetjentene og Skibsmaalerne. Hvor Talen specielt var om Transitvarer, kom hertil Transittolden og Leje for Husrum til Opbevareisen af Varerne mellem Losning og Ladning; eventuelt kunde der være Tale om Kreditoplagsafgift. Om hele denne Afgiftsmængde siger Betænkningen, at den „hidrører endnu fra den Tid, hvori det danske Flag og danske Havne var neutrale, hvorimod de oversøiske Havne var spærrede for mange Nationer, og Handelsanordningerne var fulde af Indskrænkninger“. Kun ved Nedsættelser i Afgiften kan Staden bevare en fremskudt Plads som Sø handelsby. Om Oplagsafgiften hedder det, at den falder tungt, næsten prohibitivt paa den store Transithandel, der oplægger Varer paa Spekulation, og sandsynligvis virker den selv i den bedste Handelsperiode skadelig. Tilsammen udgjorde de bestaaende Udgifter for volu minøse Varer op til 5 % af Værdien, for Transitvarer til oversøiske Pladser endog 6 %. Kongens Resolution 4) Gtk. & Kommercekoll., Københavnske Told- og Konsumptions kontors Journal 1823, Nr. 611. — Jul. Schovelin: Fra Kongegunst til Selvstyre, 1917, 395. 5) Gtk. & Kommercekoll. danske Forestillinger og Resolutioner 1824, Nr. 228 og 273, Reskripter 23. Okt. og 18. Dec.
33*
Made with FlippingBook