HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

5 0 6 Georg Nørregaard opsluge af Handelen over Verdenshavene, som det jo ogsaa vilde varetage, og det havde da savnet Kapital til at iværksætte de østersøiske Foretagender i den Ud­ strækning, som man havde tænkt sig. Tidspunktet for Oprettelsen af et nyt og bedre Kom­ pagni ansaa Duntzfelt nu for at være kommet. Fra tysk og russisk Side var der gjort betydelige Fremstød for at faa Del i Handelen paa Kolonierne. Et Modspil vilde være paa sin Plads. Der var ogsaa Grund til at frygte for Konkurrence fra Göteborg, idet Götakanalens Fuld­ førelse stundede til. For Pengemarkedet vilde Kompag­ niet blive af særlig Betydning. Gennem en Aarrække var de til Udlaan fremkomne Kapitaler blevet opslugt af offentlige Laan. Duntzfelt troede nu, at dette var ved at høre op, og at der i Stedet kunde blive Tale om at sætte Penge i Handelsforetagender. Denne Tankegang fandt Støtte i, at Staterne for Øjeblikket nedsatte Renten af deres Laan og foretog betydelige Konverteringer. Det nye Handelskompagnis Hovedformaal skulde være Kom­ m issionshandel. De lave Varepriser, der netop var gæl­ dende, vilde tillade at aabne Forretningen med en for­ holdsvis begrænset Kapital. Udenlandske Firmaer havde tilkendegivet deres Inter­ esse for Duntzfelts P lan; men en Forudsætning for deres Medvirkning og Planens Gennemførelse var en Nedsæt­ telse i Afgifterne paa Transithandelen i Københavns Havn,3) saa de ikke kom til at overstige 1 % af Varer­ nes Værdi. Preussen stod netop i Begreb med at lempe paa Afgifterne i sine Østersøhavne, navnlig Stettin. I et Privatbrev af 30. Oktober 1824 til den deputerede i Ge­ neraltoldkammer og Kommercekollegiet P. Thonning understregede W illiam Duntzfelt, hvor vigtig Nedsættel­ sen af Afgifterne var, idet han samtidig henviste til en 3) En Del Lettelser i de nævnte A fgifter var paa Grosserer-Socie­ tetets Initiativ opnaaet ved Forordningen af 10. Aug. 1821.