HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Brændevinsbrænderlav i det 18. Aarh. Maade, at knust Korn og Malt blandes — mæskes — med varmt Vand, hvorefter der sættes Gær paa, naar det hele er nedsvalet til en passende Temperatur, i Da­ tiden med en Tilsætning af 01. Mæskens Kulhydrater spaltes af Gærcellerne til Spiritus og Kultveilte, og naar Gæringen efter ca. 72 Timers Forløb er tilendebragt, kan Alkoholen udvindes ved en simpel Destillation. Den til­ oversblevne Bærme er rig paa Næring, bl. a. Æggehvide­ stoffer, og afgiver ogsaa i vore Dage et godt Grundlag for Kreaturernes Ernæring i Brænderiernes Nærhed. Samtidig med Gæringen dannes Fuselolie, som i større Mængder er sundhedsfarlig og giver Brændevinen Af­ smag. Man forstod dengang ikke at fjerne den fuld­ stændigt, men prøvede paa at mildne Smagen ved T il­ sætning af Kommen, hvad der ogsaa var nødvendigt, hvis Mæsken brændte paa i Kedlen. Da Gæringen tog saa lang Tid, maatte et Brænderi have m indst 4 Mæskekar for at faa en nogenlunde kontinuerlig Drift; men saa mange fandtes ikke i Datidens Brænderier. Meget oply­ sende er en lille Episode 1793. I dette Aar klagedes der over, at Jens Nimb havde to Pander og 6 Mæskekar, saa han kunde brænde mere end andre, og paa et følgende Møde samme Aar blev det med et Flertal af 222 Stem­ mer mod 8 vedtaget, at hver Interessent kun maatte have een Pande og to Mæskekar.63) Begivenheden er et stærkt Vidnesbyrd om den smaalige Aand, som Lavs­ væsenet frembragte, og viser tydeligt, hvor smaa de fle­ ste Virksomheder var, og den er ikke enestaaende. Da Lavet efter Københavns Brand 1795 skulde hjæ lpe de ødelagte Fagfæller, blev det ordnet paa den Maade, at de fik Lov til at benytte de øvriges Værksteder 1—2 Gange om Ugen,64) saa det altsaa forudsattes, at der under nor­ 63) Prot. 371, 373. 64) Prot. 383 f.