HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

4 9 2 Helge Søgaard Begravelserne — i Modstrid med Lavsvæsenets oprinde­ lige Idé. I § 13 fastsattes det, at Lavet skulde antage et Lavs­ bud, der ikke alene skulde udføre alm indelig Budtjene­ ste, men ogsaa opspore, om der skete Lavet nogen Skade; ved det sidste er der vel især tænkt paa ulovlig Brænde­ vinsbrænden o. 1. Han skulde lønnes af Lavet og var oftest et gammelt, veltjen t Medlem, som paa denne Maade fik sig en eftertragtet Retrætepost. Der var altid mange Ansøgere, 1801 ikke mindre end 18,48) mellem hvilke Medlemmerne valgte. Lønnen var ikke særlig stor — i 1801 120 Rdlr. aarlig, hvoraf der skulde betales 50 Rdlr. i Pension til Formandens Enke. Denne Løn kunde en Mand hverken leve eller dø af, saa Lavet maatte træde til med forskellige Gratialer. I 1761 fik det davæ­ rende Lavsbud Engelbret h S imons en eftergivet 100 Rdlr., som Lavet havde givet ham i Forskud, for at han kunde undgaa Slutteriet,49) og hans Begravelse blev bekostet af Lavet.50) 1814 var Lønnen 170 Rbdr. S.V., som 1815 forhøjedes med 50 Rbdr. N.V. og 1816 med 100 Rbdr. N.V.51) Som Lavsbud har der vist været rigeligt at be­ stille, og naar der var meget at gøre, maatte Hof- og Stadsrettens Bud yde sin Hjælp.52) § 14 bestemte Bøderne for ikke at møde til Lavssam­ lingerne, naar man blev tilsagt. Bestemmelsen blev aldrig overholdt, men har i og for sig været nødvendig, da Pro­ tokollen viser, at mange blev borte. § 15 fastslog, at den ene Lavsbroder ikke maatte gaa den anden i Næringen ved at overtale hans „ Kr o e r sk e r “ til at søge ham ved at tilbyde større Rabat, T ilgift el. lign. 5 % fastsattes som 48) Prot. 413. 49) Prot. 36.

50) p rot. 98—99. 51) Prot. 561— 71. 52) Prot. 579.