HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
Københavns Brændevinsbrænderlav i det 18. Aarh. det tilladelige, og det blev yderligere foreskrevet, at man ikke maatte antage en andens „Kroe rske“, før hun havde præsteret Bevis for, at hun havde gjort op med den, hos hvem hun tidligere havde taget sine Varer. En tilsva rende Bestemmelse findes i Bryggernes Lavsartikler 1675. Bag denne Artikel ligger den Tankegang — der var den bærende for hele Lavsinstitutionen — at Arbejdet skulde fordeles saa ligeligt som muligt mellem de enkelte Medlemmer. Saa god denne Regel end kunde være i øko nom iske Nedgangstider, maatte den blive et snærende Baand for den driftige Mester og en Fordel for den efter ladende i en Opgangsperiode. Men Flertallet af Brænde vinsbrænderne følte sikkert Artiklen som en Betryggelse, i et Møde 1806 var det paa Tale at faa den ophævet, men ikke mindre end 190 stemte for at beholde den, og kun 30 var for dens Afskaffelse. En enkelt foreslog, at Salg under en Tønde ikke skulde anses for Overtrædelse.53) Sagen var aabenbart blevet rejst, fordi Bestemmelsen var umulig at overholde, og hele det 18. Aarhundrede igen nem er der jævnligt Tale om Overtrædelser. I 1792 maatte Artiklen indskærpes og de enkelte Medlemmer underskrive en Forpligtelse paa at overholde den,54) et tydeligt Vidnesbyrd om, hvor magtesløst Lavet var, naar det drejede sig om Sager, der indskrænkede den økono m iske Handlefrihed. De sidste Artikler er af mindre væsentlig Betydning. § 16 bestemmer, at Bøderne til Lavets fattige skal gem mes af Oldermanden i en særlig Bøsse, § 17, at et Med lem ikke kan rejse bort og atter vende tilbage og træde ind i Lavet uden med dettes og Magistratens Samtykke, og de er overensstemmende med de tilsvarende Regler for Vedtægterne i andre Fag. § 18 og § 19 fastsatte de 53) Prot. 490. 54) Prot. 354 ff.
Made with FlippingBook