HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Brændevinsbrænderlav i det 18. Aarh. var fritagne, opfattedes som et velkomment Paaskud, og kun faa kunde idømmes den fastsatte Bøde. Mange mødte overhovedet ikke og slap paa denne Maade fri.41) 1765 gik det paa samme Maade.42) Af en Bemærkning i Lavsmødet 7. April 1769 fremgaar det, at Klassedelin­ gen ogsaa blev taget i Brug ved Ligbæringen, idet denne fordeltes mellem Klasserne efter Tur.43) Dermed havde man dog ikke fjernet Utilfredsheden, der gav sig Udslag i Misundelse mod dem, der ansaa sig for fritagne. 1780 blev der klaget over, at Bisidderne var fri for at bære Lig. De sidste kunde heller ikke henvise til nogen Be­ stemmelse i Artiklerne, og de maatte erklære sig villige til at bære deres Part af Byrden, medmindre de i mindst 20 Aar havde været Brændevinsbrændere.44) Saa sent som 1857 ansaa de menige Brændevinsbrændere sig for fornærmede, fordi de Interessenter, der var Officerer i Borgervæbningen, mente sig fritaget for at møde ved Be­ gravelser som Følge af deres Rang. Ikke desto mindre blev det vedtaget, at de kunde mulkteres, og Bøderne eventuelt inddrives ved Rettens Hjælp.45) I Sammenhæng med Ligbæringen staar Omhuen for Ligklæderne. Gennem dem æres den afdøde og dermed Standen. I 1761 besluttede man at købe et nyt Ligklæde og at udlaane det gamle til Personer, der tidligere havde været Medlemmer af Lavet.46) 1799 blev det vedtaget, at det bedste Ligklæde ikke maatte bruges uden for Por­ tene „f ormede ls t dets Størrelse og Ko s t barhed “.17) De to Bestemmelser lader ane, at der har været Forskel ved 41) Prot. 62— 67.

42) Prot. 79. 43) Prot. 127. 44) Prot. 214 f. 45) Prot. 833. 46) Prot. 35. 41) Prot. 401.