HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
4 9 0 Helge Søgaard 29. Sept.), og § 11 bestemte, at Medlemmer, der uden egen Skyld var kommet i Armod, kunde faa Hjælp af Kassen efter dens T ilstand. Der er allerede nævnt et Exempel paa, hvorledes en saadan Understøttelse blev givet, og det kan her tilføjes, at Lavet efter Københavns Bombardement 1807 vedtog at give 2000 Rdlr. til For deling mellem 19 brandlidte Interessenter.39) Tanken om en Fribolig for Lavets gamle blev først rejst paa et Møde i 1853 og blev efter yderligere Drøftelse stillet i Bero det følgende Aar, og den blev først realiseret efter 1862, da Lavet fra den gamle Skikkelse var gaaet over til en friere Forening.40) I § 12 fastslaas P ligten til at følge Lavets Medlemmer til Graven. Ved indtrædende Dødsfald skulde Olderman den sammen med saa mange Medlemmer, som behøve des til at bære Liget, komme til Stede, idet dog gamle og svage blev fritaget. Forsømmelser skulde straffes med Bøder paa 1 Rdlr. til Lavets Fattigkasse. Denne Artikel hviler paa Traditioner, som gaar helt tilbage til Lave nes ældste Periode. Allerede vore tid ligste Haandværker- skraaer fastslaar denne Pligt, der hang nøje sammen med Lavenes datidige religiøse Baggrund, og det var en af de faa Skikke, som efter Reformationen reddede sig over i de efter K irkeforandringen mere socialt prægede Lav. I det 18. Aarhundrede stod det som en støt og sik ker Vedtægt, og det var en selvfølgelig Tanke, at det hør te med til en hæderlig Begravelse at blive baaret til Jor den af sine Standsfæller. Men de levende var utilbøje lige til at opfylde denne P ligt, hvor meget de end øn skede den, naar de selv døde. Allerede 1764 maatte Ol dermanden skride ind mod de efterladende. Nu viste det sig, at Artiklernes Bestemmelse om, at gamle og svage
39) Prot. 505—06. 40) Prot. 808— 10.
Made with FlippingBook