HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

4 8 0 Helge Søgaard Lihme blev indstillet til Oldermand for første Gang, fra­ veg Byens Styre sin Praksis, men en Klage fra Lavet til Cancelliet fik det Udfald, at hans Valg blev god­ kendt.11) For sit Arbejde fik Oldermanden en beskeden Løn. I 1803 oplyses det, at han aarligt havde 100 Rdlr. foruden 50 Rdlr. til Lokale, 10 Rdlr. til Opvarmning, 10 Rdlr. til Kontorrekvisitter og 5 Rdlr. som Godtgørelse for de trykte Billetter, hvormed Møderne indvarsledes.12) Fra 1830 fik han 200 Rbdr. Sølv og fra 1836 300 Rbdr. Sølv, men for dette Beløb skulde han bestride alle andre Udgifter.13) Hertil kom, at Lavsartiklerne i § 8 fastsatte, at hvert nyt Medlem af Lavet skulde betale 4 Rdlr. til Oldermanden — foruden 20 Rdlr. til Lavets Kasse og 4 Rdlr. til Fattigbøssen. Lavsskriveren var en jurid isk uddannet Mand uden for Lavet. Han havde i den ældste Tid 120 Rdlr. aar­ ligt,14) fra 1820 100 Rbdr. Sølv,15) for hvilke han uden særskilt Betaling skulde føre Lavets Sager. Oldermandens Kompetence er det vanskeligt at faa fuld Klarhed over. En energisk og dygtig Mand kunde faa megen Magt, hvor en slappere lod Tøjlerne glide sig af Hænde. Artiklerne bestemte i § 3, at Oldermanden skulde føre en Liste over Lavets Medlemmer, og at han var berettiget til at foretage Undersøgelser over ulovlig Brændevinsbrænden sammen med 4 af ham udnævnte Lavsbrødre, der skulde sk ifte hvert Fjerdingaar, saa alle kom til at bære denne Byrde ligeligt. Saadanne Inkvisi­ tioner har vist været ret hyppige, skønt Lavsprotokollen kun sjæ ldent nævner dem. I 1760 omtales det, at Older­ manden sammen med Consumtionsvæsenets Betjente n ) Jvfr. nærmere i Jubilæum sskriftet 1891, S. 19—20.

12) Prot. 437— 38. 13) Prot. 695, 741. 1 4) Prot. 14, 19. 15) Prot. 597.